Steaksalat med quinoa og cashewnødder

En lækker og mættende steaksalat er en virkelig skøn spise. Min version er fyldt med friske grøntsager, krydret flanksteak og sprøde brødcroutoner. En steaksalat kan varieres til ukendelighed og er en god måde at få ryddet op i grøntsagskuffen. Dette er min absolutte favoritversion og den er ofte på menuen hos os – både som hovedrolle indehaver til aftensmaden og frokost. Til mine brødcroutoner bruger jeg som oftest disse luftige flutes.

Steaksalat med quinoa og cashewnødder

Forberedelse30 min
Tilberedning8 min
Samlet tid38 min
Ret: Salat
Antal: 4 Personer

Ingredienser

  • 600 g Flanksteak
  • 1 dl Quinoa
  • 200 g Edamamebønner Bælgede fra frost
  • 1/2 Agurk
  • 200 g Cherrytomater
  • 1 Rød Peberfrugt
  • 55 g Cashewnødder
  • 1/4 Rød Spidskål
  • 75 g feldsalat

Croutoner

  • 1 Flutes
  • 7 spsk Olivenolie
  • Salt og friskkværnet Peber

Sådan gør du

  • Steg din flanksteak på panden ca 6-8 minutter på hver side
  • Skyl quinoaen i rindende vand og kog det herefter i 2 dl vand tilsæt en smule salt i ca. 15 minutter.
  • Optø edamamebønnerne i mikroovnen
  • Snit spidskålen fint
  • Halver cherrytomaterne og skær agurk og rød peber i tern
  • Skyl feldsalaten
  • Når flanksteaken er færdigstegt skæres den i tynde aflange skiver

Croutoner

  • Skær dit flutes i grove tern. (Franskbrød kan også sagtens bruges)
  • Kom brødternene i en bradepande og bland dem godt med olivenolie, salt og peber.
  • Bag croutonerne i ovnen i 12 minutter ved 200 grader
Udskriv

Maden i forgangne uge har de fleste dage været let at gå til og hurtigt at lave, men selvom man ikke har flere timer til at stå i køkkenet, så kan maden sagtens blive en rigtig lækker fornøjelse alligevel. Denne steaksalat var på vores tallerkener for et par dage siden og jeg kan godt afsløre, at det er den snart igen – den mætter helt perfekt og smager så dejligt.

Er du på udkig efter flere lækre salater, så er du mere end velkommen til at gå på opdagelse i mine opskrifter. Her finder du blandt andet denne skønne og farvefine quinoasalat, denne sommerlige jordbær-mango salat, denne nektarinsalat med cheddarost og salte mandler og mange flere.

Husk at du er meget velkommen til at følge mig på de sociale medier. Både Facebook og på Instagram bliver løbende opdateret med de nyeste opskrifter og indlæg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *