Lækre, møre og saftige kyllingelår med en virkelig skøn hjemmelavet barbecue marinade.
For det meste er hjemmelavet generelt en hel del bedre end en købeversion – og dette gør sig i særdeleshed gældende, når det drejer sig om barbecue marinade. Hjemmelavet barbecue marinade giver både lækkert og saftigt kød, der er godt krydret men på ingen måder stærk – så børn kan også sagtens spise den. Og vær ikke bekymret for whiskeyen – alkoholen fordufter, når kødet bliver stegt;-) Jeg bruger barbecue marinaden til al slags kød – og særligt om sommeren er marinaden i høj kurs til en god grillaften.
Jeg serverer ofte en denne lækre og mættende rissalat til mine ovnbagte kyllingelår, men en god bagekartoffel med creme fraiche og en sprød salat passer også perfekt som tilbehør.
Jeg laver gerne en stor portion, så der er til madpakkerne til dagen efter – drengene elsker dem.
Kyllingelår med hjemmelavet barbecue marinade
Ingredienser
- 1400 g Kyllinge underlår
Barbecue marinade
- 1 helt Hvidløg
- 2 1/2 spsk Honning
- 2 spsk Sød chili sauce
- 2 1/2 spsk Ketchup
- 2 spsk Æblecidereddike
- 3/4 dl Whiskey
- 2 små Løg
- 3 tsk Salt
- 2 spsk Barbecue krydderi
- Friskkværnet peber
Sådan gør du
- Pres hvidløgsfeddene og bland alle ingredienserne til barbecue marinaden sammen i en stor skål
- Kom kyllingelårene i en stor frysepose og hæld marinaden over og bland det godt sammen
- Læg posen på køl og lad det trække i minimum 2 timer – gerne længere tid
- Kyllingelårene steges i ovnen ved 200 grader i 45-50 minutter
Er du på udkig efter flere lækre retter med kylling, kan jeg blandt andet varmt anbefale disse italiensk inspireret kyllingefrikadeller, disse kålwraps med kyllingekødboller og den varme indiske chicken tikka masala. Du er altid velkommen til at gå på opdagelse i mit opskriftskartotek.
Har du lyst, er du meget velkommen til at følge mig på de sociale medier, både Facebook og Instagram bliver løbende opdateret med de nyeste opskrifter og indlæg