Klassisk flæskestegssandwich

En hjemmelavet flæskestegssandwich med sprød svær er og bliver bare kræs. Og samtidig er det  en perfekt måde at få brugt resterne af flæskestegen – til en luksus frokost. Sandwichene kan fyldes alt efter smag og behag, dette er min favorit med syltede agurker, rødkål og sprøde æbler. Dressingen river lidt i næsen, men kun for at give sandwichen et lille pift – den er på ingen måder stærk. På dage hvor tiden er til det, laver jeg disse sandwichboller, men ellers køber jeg nogle gode burgerboller.flaeskestegssandwich, frokost, opskrift, flaeskesteg

Flæskestegssandwich: – 4 personer

  • Flæskesteg
  • Rødkål
  • Syltede agurker
  • 1 æble
  • Ærteskud
  • 4 sandwichboller

Dressing:

  • 2 spsk. miraclevip
  • 1 tsk. sennep
  • 1 tsk. æblecidereddike
  • 1 nip flagesalt
  • Friskkværnet peber

Lun flæskestegen – og hvis sværen skulle være blevet blød, så giv den et par minutter under grillen i ovnen (hold øje hele tiden, så sværen ikke bliver sveden og sort).

Varm bollerne enten i ovnen eller på en brødrister. Rør miraclevip, sennep, æblecidereddike, salt og peber sammen til dressingen.

Skær flæskestegen i otte passende tykke skiver. Skær æblet i tynde både. Skær bollerne over på midten, smør et godt lag dressing ud på hver halvdel og placér fyldet – en-to spsk. rødkål er i min optik passende, godt med syltede agurker, en lille håndfuld ærteskud i hver sandwich, æblestykker og to stykker flæskesteg – og så er der ellers flæskestegssandwich for alle pengene:-)flaeskestegssandwich, frokost, opskrift, flaeskesteg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *