Jordbær rabarber kage med chokolade og marcipan

Mange skønne afgrøder er så småt begyndt at titte frem fra jorden – en af mine yndlings grøntsager er rabarberen. Jeg planlægger at lave en masse lækre opskrifter med rabarber de kommende uger – det er med at få så meget som muligt ud af planten, så længe den er her:-) Jeg har startet med denne skønne jordbær rabarber kage med chokolade og marcipan. Rabarber og jordbær klæder bare hinanden rigtig godt – rabarbernes syrlighed og sødmen fra jordbærret er en rigtig lækker kombination og når man oveni tilsætter marcipan og chokolade – ja, så har man en sikker vinder;-) Jordbær rabarber kagen kan sagtens laves dagen før og opbevares i en beholder i køleskabet.

Jordbær rabarber kage med chokolade og marcipan:

  • 2 æg
  • 100 g. rørsukker
  • 100 g. smeltet smør
  • 100 hvedemel
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1/2 tsk. bagepulver
  • 100 g. marcipan
  • 200 g. jordbær
  • 100 g. rabarber
  • 50 g. mørk chokolade
  • 1/2 spsk. sukker

Pisk rørsukker og æg til en lys og luftig masse. Smelt smørret og hæld det i æggemassen. Hvedemel, bagepulver og vaniljesukker blandes sammen i en skål og blandes ligeledes i. Skær jordbær og rabarber i små stykker og kom halvdelen af hver i dejen. Riv marcipanen i mindre stykker og kom ligeledes det i dejen. Til sidst tilsættes chokoladen hakket i grove stykker. Kom dejen i en springform (20 cm) fordel resten af jordbær og rabarber ovenpå kagen og drys med 1/2 spsk. sukker. Kom kagen i ovnen ved 180 grader i ca. 40-45 minutter. Server din jordbær rabarber kage med en god vaniljeis eller alternativ creme fraiche.

jordbaer-rabarber-kage, jordbaer, rabarber, chokolade, marcipan, jordbaer-rabarber-kage-marcipan-chokolade, vaniljeis, kage, opskrift, bagvaerk
– Jordbær rabarber kage med marcipan og chokolade –
.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *