Jordbær rabarber kage med marcipan og chokolade

Jordbær rabarber kage med marcipan og chokolade – skøn sommer kage med en fuldstændig forrygende smagskombination, som passer perfekt sammen med en kugle vaniljeis eller alternativt en smule creme fraiche. Rabarber og jordbær klæder hinanden rigtig godt – rabarberens syrlighed og sødmen fra jordbærrene er en rigtig lækker kombination og når man oveni tilsætter marcipan og chokolade – så går smagen virkelig op i en højere enhed. Jeg bruger gerne min rabarber jordbær kage som dessertkage, den passer perfekt som det søde punktum på en lækker middag, men den er naturligvis også virkelig skøn til en kop rygende varm kaffe og god kop the.

Jordbær rabarber kagen er, som langt de fleste kager, allerbedst når den er friskbagt, men den kan også sagtens laves dagen før og opbevares i en beholder i køleskabet.

jordbaer-rabarber-kage, jordbaer, rabarber, chokolade, marcipan, jordbaer-rabarber-kage-marcipan-chokolade, vaniljeis, kage, opskrift, bagvaerk

Jordbær rabarber kage med marcipan og chokolade

Lækker sommerkage fyldt med både syrlighed og sødme
Forberedelse15 min
Tilberedning45 min
Samlet tid1 t
Ret: Kage
Keyword: Jordbær, marcipan, Rabarber, sommerkage
Antal: 6 personer

Udstyr

  • 20 cm springform

Ingredienser

  • 2 Æg
  • 100 g Rørsukker
  • 100 g Smeltet smør
  • 100 g Hvedemel
  • 1 tsk Vaniljesukker
  • 1 tsk Bagepulver
  • 100 g Marcipan
  • 200 g Jordbær
  • 100 g Rabarber
  • 50 g Mørk chokolade 72%
  • 1/2 spsk Sukker

Sådan gør du

  • Pisk rørsukker og æg til en lys og luftig masse.
  • Smelt smørret og hæld det i æggemassen.
  • Hvedemel, bagepulver og vaniljesukker blandes sammen i en skål og blandes i. 
  • Skær jordbær og rabarber i små stykker og kom halvdelen af hver i dejen. Den anden halvdel gemmes.
  • Riv marcipanen groft på et rivejern og kom det i dejen.
  • Hak chokoladen groft og vend det i dejen.
  • Kom dejen i en springform fordel resten af jordbær og rabarber ovenpå kagen og drys med 1/2 spsk. sukker.
  • Kom kagen i ovnen ved 180 grader i ca. 40-45 minutter.
  • Server din jordbær rabarber kage med en god vaniljeis eller creme fraiche.
Udskriv
jordbær-rabarber-kage, rabarberkage, vaniljeis, rabarber, jordbær

Er du på udkig efter flere lækre opskrifter med rabarber, er du meget velkommen til at gå på opdagelse i mine opskrifter. Jeg kan blandt andet varmt anbefale denne lækre sommerkage med rabarberskum, den helt igennem skønne rabarberis med chokoladestykker og denne virkelig smagsfulde og smukke rabarber koldskålskage.

Har du lyst, er du meget velkommen til at følge mig på de sociale medier. Både Facebook og Instagram bliver løbende opdateret med de nyeste opskrifter og indlæg

3 thoughts on “Jordbær rabarber kage med marcipan og chokolade

  1. Hej. Jeg har overvejet at bruge denne kage som bunde, med en flødeost/meringue creme i midten. Men jeg ved ikke om kagen vil gå i stykker hvis den bliver flyttet for meget rundt.

      1. Hej Signe. Jeg beklager meget det sene svar, der har været lidt bøvl med kommentarfeltet. Det er ikke noget, jeg har prøvet, men jeg tænker, at det sagtens kunne lade sig gøre. Det lyder rigtig lækkert. Lad mig gerne høre, hvordan den bliver☺ mvh Mie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *