Chimichanga

En original chimichanga er en friturestegt burrito, jeg har her valgt at lave mine chimichangas i en ovnbagt gratineret version – så slipper man for en masse rengøring efterfølgende og retten bliver samtidig en anelse sundere end den originale.

Min chimichanga opskrift er dog stadig fyldt med rigtig lækkert mexicansk fyld – med masser af smæk på smagen – helt som en god burrito skal være. Ønsker du at fyldet skal være stærkt, så kan du justere smagen ved hjælp af chili. Jeg serverer gerne jalapenos ved siden af og undlader chili i mit fyld, da det også skal passe til de små maver herhjemme.

Både majskolber, en lækker grøn salat, guacamole og tomatsalsa er alle rigtig gode bud på tilbehør til chimichangas.

Chimichanga

Chimichanga

Lækre ovnbagte chimichangas med lækker krydret oksekød
Forberedelse15 min
Tilberedning50 min
Samlet tid1 t 5 min
Ret: Aftensmad
Køkken: Mexicansk
Keyword: mexicansk, ovnretter
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • Olivenolie til stegning
  • 500 g Hakket oksekød
  • 1 stort Løg
  • 2 fed Hvidløg
  • 1 ds Kidneybønner
  • 1 ds Hakkede tomater med hvidløg
  • 5 tsk Tacosauce jeg brugte medium
  • 3 tsk Spidskommen
  • 1 tsk Oregano
  • 4 tsk Hvidløgspulver
  • 1 tsk Paprika
  • 1 tsk Salt
  • Friskkværnet peber
  • Evt. Chilipulver
  • 200 g Revet mozzarellaost
  • 8 store Tortillas
  • 1 Æg til pensling
  • 150 g Revet cheddarost
  • Creme fraiche og tacosauce til topping

Sådan gør du

  • Steg et hakket løg og presset hvidløg i olivenolie i en tykbundet gryde i et par minutter
  • Tilsæt hakket oksekød og brun det godt
  • Skyl kidneybønnerne
  • Tilsæt bønner, tacosauce, hakkede tomater og krydderierne i gryden
  • Lad det simre i mindst 30 minutter
  • Kom 1/8 del af kødet på en tortillas. Kom kødet i den ene ende af pandekagen og top det med 1/8 del af mozarellaosten.
  • Fold hver side af tortillaen ind og rul den sammen og fortsæt på samme måde med den resterende 7 tortillas
  • Kom alle chimichangas i et ildfast fad (der er smurt med lidt olie) og pensl med æg og drys cheddarost på toppen
  • Bages i ovnen ved 225 g. i ca 15-20 minutter
  • Serveres med en skefuld tacosauce og creme fraiche på toppen
Udskriv
Chimichanga

Er du på udkig efter flere lækre retter fra det mexicanske køkken, så kan jeg blandt andet varmt anbefale denne varmende tacosuppe, de lækre pandestegte quesadillas, de krydrede enchiladas og disse fantastiske ovnbagte taquitos. Du er altid velkommen til at gå på opdagelse i mit opskriftskartotek, hvor der flere gange ugentligt kommer flere opskrifter til.

Har du lyst, er du meget velkommen til at følge mig på de sociale medier. Både Facebook og Instagram bliver løbende opdateret med de nyeste opskrifter og indlæg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *