Dracula cookies

Dracula cookies, dracula kager, gebiskager, halloween gebis – kær kage har mange navne. Mine dracula cookies er lavet af sprøde og lækre daim cookies, fyldt med blodrødt cream cheese frosting og tilsat skumfidus tænder. En virkelig herlig halloweenkage som børn og barnlige sjæle i alle aldre elsker.

Efterårsferien og halloween venter lige om hjørnet og dermed også alle de hyggelige efterårssysler, der hører årstiden til. Både de udendørs såsom udskæring af græskarlygter og kastanjejagt og de indendørs som blandt andet kunne være en tur i det søde køkken med hele familien.
Disse dracula cookies lavede drengene og jeg sidste år og de forsvandt næsten lige så hurtigt, som de blev serveret med huset fyldt af legekammerater.
Idéen til udsmykning af halloween kagerne har jeg fundet på pinterest, der jo bugner af gode indslag fra hele verden, det er helt bestemt et besøg værd.

Vær opmærksom på at der til disse halloween kager kun skal bruges halvdelen af cookie dejen. Den anden halvdel kan med fordel fryses ned eller laves til helt almindelig daim cookies.

Dracula cookies

Dracula cookies

Lækre halloweenkager med sprøde daim cookies
Forberedelse25 min
Tilberedning7 min
Samlet tid32 min
Ret: Søde sager
Keyword: Halloween, halloweenkager, Højtider
Antal: 25 stk

Ingredienser

Daim cookies

  • 200 g Blødt smør
  • 80 g Brun farin
  • 80 g Rørsukker
  • 1 Æg
  • 4 spsk Vand
  • 3 Dobbelt daim
  • 300 g Hvedemel
  • 2 tsk Vaniljesukker
  • 1 tsk Natron

Cream cheese frosting

  • 50 g Blødt smør
  • 110 g Philadelphia ost ikke light
  • 1 tsk Vaniljesukker
  • 1 nip Salt
  • 250 g Flormelis
  • Rød pastafarve

Øvrigt

  • Små skumfiduser
  • Mandelsplitter

Sådan gør du

Daim cookies

  • Smør, brun farin og rørsukker piskes sammen til det er lyst og luftigt
  • Tilsæt så ægget og pisk i 3-4 minutter
  • Tilsæt vandet
  • Hæld hvedemel, vaniljesukker og natron i massen og rør godt rundt
  • Hak daim i tilpas små stykker og vend det godt i dejen
  • Til disse dracula cookies skal du kun bruge halvdelen af dejen. Den anden halvdel kan enten fryses ned eller laves til helt almindelige daim cookies. Hvis du ønsker at bruge hele portionen til dracula cookies, så skal du blot fordoble mængden af frosting.
  • Kom bagepapir på en bageplade og kom små klatter (svarende til ca 1 tsk) dej herpå og tryk dem en anelse flade. Sørg for at der er god plads mellem dejklatterne, da de flader godt ud
  • Sættes i ovnen i 6-7 minutter ved 200 grader (varmluft)
  • Lad dem køle helt ned på en rist inden kagerne skal samles

Cream cheese frosting

  • Pisk smør, ost, vaniljesukker, salt og flormelis sammen på en røremaskine eller en elpisker
  • Tilsæt rød pastafarve – lidt ad gangen indtil du opnår den ønskede farve

Samling

  • Skær hver daim cookie over i to lige store stykker
  • Smør et tyndt lag smørcreme på hvert stykke
  • Kom skumfiduser hele vejen rundt i kanten (den runde ende) på det ene stykke
  • Kom nu den anden cookie del ovenpå "tænderne" og sæt et par mandelsplitter imellem skumfiduserne som hugtænder
Udskriv
Dracula cookies

Følg med de kommende uger, hvor jeg deler flere (u)hyggelig lækre halloween kager. I mellemtiden kan jeg anbefale dig at gå i kast med disse daimmuffins forklædt som eddercupcakes. Du er i øvrigt altid velkommen til at gå på opdagelse i mit opskriftskartotek, hvor der kommer nye opskrifter til hver uge.

Har du lyst, er du velkommen til at følge mig på de sociale medier. Både Facebook og Instagram bliver løbende opdateret med de nyeste opskrifter og indlæg.

2 thoughts on “Dracula cookies

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *