Svampesuppe

Suppesæsonen er for alvor skudt igang herhjemme og om lige om hjørnet starter svampesæsonen for alvor, så hvad er mere oplagt end en lækker svampesuppe en råkold efterårsdag:-) Svampesuppen er dejlig cremet og fyldt med lækre svampe. Vi går ikke selv på svampejagt, det tør jeg simpelthen ikke, da jeg absolut ingen viden har om, hvilke svampe der er ok og hvilke der er livsfarlige – så det lader jeg butikkerne om:-)svampesuppe, aftensmad, suppe, suppe-opskrift, svampe, champignonsuppe

Svampesuppe: – 4 personer

  • Olivenolie til stegning
  • 600 g. blandede svampe
  • 3 fed hvidløg
  • 2 store løg
  • 1 l. hønsefond
  • 3 dl. fløde
  • 3 kviste frisk timian
  • 1 tsk. salt
  • Friskkværnet peber
  • 150 g. bacon i tern
  • Cashewnødder

Skær svampene i mindre stykker og løgene i små tern. Steg løg og presset hvidløg i en gryde så de er gyldne. Tilsæt svampene og lad det stege i fem minutters tid. Hæld hønsefond og fløde ved svampene og tilsæt timian, salt og peber. Lad suppen småsimre i 15-20 minutters tid, så det er godt varmt. Steg bacon på en pande og server det sammen med cashewnødderne som topping til svampesuppen.

Tiden er knap i øjeblikket, det betyder, at bloggen bliver forsømt i en periode – jeg kigger ind fra tid til anden, når der lige er et åndehul, i mellemtiden må I bære over med mig;-)svampesuppe, aftensmad, suppe, suppe-opskrift, svampe, champignonsuppe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *