Pull apart brød med parmasan, cheddar, hvidløg og oregano

Pull apart brød passer perfekt til den kommende årstids supper og tunge retter. I går aftes – da det regnede og ruskede udenfor – fik vi meget passende en rygende varm svampesuppe serveret med dette skønne pull apart brød fyldt med parmasan, cheddar, hvidløg og oregano – vi fik både varmen og blev dejlig mætte;-)

I dag står den på en anden form for indendørs hygge. Vi er nemlig stukket af til Lyngby, hvor vi blandt andet skal en tur i biffen og se Lynet Mcqueen 3, shoppe og spise en god frokost – alle mand høj har glædet sig de sidste dage:-)

Nu hvor vejret bliver koldere, forkølelserne kommer oftere og det bliver mørkere, så kommer suppe helt naturligt oftere på bordet. Jeg laver gerne suppe et par gange om måneden – nogle måneder flere gange, der er en hygge over suppe, der har stået og fyldt huset med dejlige dufte. Jeg serverer som regel et godt stykke brød til – det er ikke alle supper, der falder i drengenes smag og så er det rart, at der er lidt at “falde tilbage på”:-) Mine luftige flutes er ofte på menuen, men ind imellem er det rart med lidt variation – et pull apart brød er en perfekt adspredelse – et lækkert og virkelig sprødt brød, hvor der er godt med gods i. Jeg har lavet brødet et par gange og kombinationen af parmasanost og cheddarost er helt klart min favorit – den skal med garanti laves et par gange eller 10 mere her hen over efteråret/ vinteren:-)pull-apart-broed, cheddarost, oregano, pull-apart-broed-opskrift, opskrift

Pull apart brød: – 5-6 personer

  • 25 g. gær
  • 2,5 dl. lunken vand
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. salt
  • 1 spsk. sukker
  • 400 g. pizzamel

Fyld:

  • 50 g. smør
  • 3 fed hvidløg
  • En stor håndfuld frisk oregano (eller basilikum)
  • 1 dl. parmasanost
  • 240 g. revet cheddarost

Opløs gæren i fingervarmt (lunken) vand. Tilsæt olivenolie, sukker, salt og pizzamel og ælt dejen godt sammen – meget gerne på en køkkenmaskine i ca. fem minutter. Stilles lunt og hæver under et klæde i halvanden times tid.
Rul dejen ud til en stor rektangel ca. 25×45 cm. Smelt smørret og rør presset hvidløg heri. Pensl dejen med hvidløgssmørret. Kom herefter revet parmasanost og revet cheddarost ud over og afslut med frisk oregano. Skær nu dejen ud i 16 firkanter. Sæt en smurt franskbrøds form på højkant og stabel firkanterne ovenpå hinanden i formen- når formen står på højkant, falder dejen ikke sammen, når man bygger brødet op.
Efterhæver et lunt sted under et klæde i 30 minutter. Bag til slut brødet midt i ovnen ved 190 grader i 35-40 minutter.pull-apart-broed, cheddarost, oregano, pull-apart-broed-opskrift, opskrift

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *