Snickers cupcakes med karamelfrosting


En lang uge har nået sit højdepunkt – nemlig weekenden:-) Alle mand herhjemme har i den forgangne uge været ramt af forkølelse – og feber for drengenes vedkommende, selvfølgelig nok fordi temperaturen svinger meget i løbet af døgnet, men det er nu alligevel lidt underligt at være snotforkølet i 25 graders varme. Men det går den rigtige vej og vi er nu ved at være klar til at holde en dejlig weekend fyldt med gode aftaler:-)

Snickers cupcakes er en rigtig lille lækkerbisken fyldt med god smag af både chokolade, karamel og peanuts – for en chokoholiker som jeg, er det altså lige sagen!! De lækre chokolademuffins er dejligt svampede indeni og med en god sprød “skorpe” udenpå – og de kan sagtens stå alene uden frosting – det er bare en lille ekstra bonus:-)
Mange bruger peanutbutter frosting som topping til snickers cupcakes, men peanutbutter falder ikke rigtig i min smag, men karamel derimod – det er lige mig:-Dsnickers-cupcakes, chokolade-muffins, karamel-frosting, karamelcreme, cupcakes, opskrift

Snickers cupcakes med karamelfrosting: – 12 stk

Cupcakes:

  • 110 g. smør
  • 200 g. hvedemel
  • 200 g. rørsukker
  • 40 g. kakaopulver
  • 2 tsk. vaniljepulver
  • 2,5 dl. mælk
  • 2 tsk. bagepulver
  • 50 g. grofthakkede saltede peanuts + lidt til pynt
  • 100 mørk chokolade (70%)

Karamelfrosting:

  • 220 g. sukker
  • 4 spsk. vand
  • 2 dl. piskefløde
  • 320 g. smør
  • 3 tsk. vaniljesukker
  • 220 g flormelis

Cupcakes: Smelt smørret i en lille gryde. Bland hvedemel, rørsukker, kakaopulver, vaniljepulver og bagepulver sammen i en skål. Kom mælk og smør ved og rør det sammen til en ensartet masse. Kom til sidst hakkede peanuts og hakket mørk chokolade ved. Fordel dejen i 12 muffinforme og bag i ovnen ved 180 grader i 20-25 minutter. Lad dem køle helt ned, inden de eventuelt dekoreres.

Karamelfrosting: Vand og sukker bringes i kog i en lille gryde, skru lidt ned for varmen – undgå at røre for meget i gryden – når det begynder at tage farve (det tager ca 7-8 minutter) tages det af gryden og fløden hældes ved lidt ad gangen ved konstant piskning. Skal herefter køles helt ned. I mellemtiden piskes blødt smør i små stykker, vaniljesukker og flormelis sammen. Når karamellen er forholdvis kold kommes den ved smørcremen og det piskes godt sammen. Herefter kan kagerne dekoreres fint. Et lækkert og sødt indslag til en god kop te (eller kaffe;-))snickers-cupcakes, chokolade-muffins, karamel-frosting, karamelcreme, cupcakes, opskrift

.

4 thoughts on “Snickers cupcakes med karamelfrosting

  1. Der står når karamellen er kold kommes den ved smørcremen. Skal det ikke piskes sammen ? De ser såååå lækre ud

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *