Taco kartofler

Taco kartofler er en virkelig lækker og lidt anderledes hverdagsret – der både er let at gå til, hurtig at lave, budgetvenlig og dejlig børnevenlig.
Jeg har ofte lavet fyldte kartofler i forskellige varianter – både med skinkestrimler og med bacon – begge dele er virkelig gode, men denne opskrift på taco kartofler er en af favoritterne hos os – fyldt med lækkert og godt mexi krydret kød og alle de grøntsager som man lyster. Generelt gør kartofler sig rigtig godt sammen med det krydrede køkken, og det er bestemt ingen undtagelse, når det kommer til taco kartofler, det er en virkelig lækker kombination. Kødet er i øvrigt også et rigtig godt alternativ til revet kylling serveret med de traditionelle tortillas som burritos. 

tacekartofler, aftensmad, nem-aftensmad, aftensmad-opskrift, bagekartofler, fyldte-kartofler

 

Taco kartofler

Lækre og nemme taco kartofler – perfekt hverdagsmad
Forberedelse15 min
Tilberedning40 min
Samlet tid55 min
Ret: Aftensmad
Keyword: børnevenlig, hverdagsretter, nem aftensmad
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 8 store Bagekartofler
  • Olivenolie
  • 1 Løg
  • 3 fed Hvidløg
  • 500 g Hakket oksekød
  • 5 spsk Tacosauce medium
  • 3 tsk Spidskommen
  • 4 tsk Løgpulver
  • 4 tsk Hvidløgspulver
  • 1 ds Hakkede tomater
  • 1 tsk Salt
  • 2 tsk Oregano
  • 1 tsk Paprika

Forslag til tilbehør

  • Salat
  • Tomater
  • Agurk
  • Løg
  • Forårsløg
  • Avokado
  • Revet ost
  • Creme fraiche
  • Tacosauce

Sådan gør du

  • Bagekartoflerne bages møre – jeg plejer at tage mikroovnen (på fuld effekt) til brug, hvor jeg giver kartoflerne 12-17 min., alt efter hvor mange kartofler, jeg laver ad gangen
  • Herefter giver jeg dem en tur på brødristeren (en flad en af slagsen) eller nogle få minutter under grillen i ovnen for at få skrællen sprød og lækker. På denne måde sparer jeg en del tid i forhold til at lave kartoflerne i ovnen.
  • Varm olivenolien op i en gryde, hak løget og pres hvidløget og steg begge dele i olien i et par minutter.
  • Tilsæt oksekødet og brun det godt.
  • De hakkede tomater, tacosaucen og alle krydderierne tilsættes til slut og det hele simrer i 15-20 minutter.
  • Udhul kartoflerne en smule og fyld dem herefter med kød og tilbehør, så de bliver lige, som man ønsker det.
Udskriv
taco-kartofler, aftensmad, nem-aftensmad, aftensmad-opskrift, bagekartofler, fyldte-kartofler

Er du på udkig efter flere lækre opskrifter fra det mexicanske køkken, så kan jeg blandt andet varmt anbefale denne varmende tacosuppe, en lækker omgang enchiladas, denne uimodståelige one pot mexicanske risret og den traditionelle chili con carne i en lækker børnevenlig version. Du er altid velkommen til at gå på opdagelse i mit opskriftkartotek.

Har du lyst, er du meget velkommen til at følge mig på de sociale medier, både Facebook og Instagram bliver løbende opdateret med de nyeste opskrifter og indlæg

2 thoughts on “Taco kartofler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *