Moscow mule med kirsebær

Om torsdagen har jeg en lang dag på job – sådan er det bare, når man er bankansat – det vil sige, at Jimmy står for at hente drengene og lave aftensmaden. Og når jeg endelig kommer hjem et godt stykke tid efter klokken 18, så er jeg ikke meget værd resten af aftenen. I går havde jeg dog fået den, efter egen mening, geniale ide at lave en fredagscocktail – på en torsdag – det viste sig at være en helt fantastisk ide sådan at fejre, at det allerede var blevet lille fredag:-)

Vores (torsdags-)cocktails blev til den klassiske Moscow mule – med et lille twist, da jeg valgte at tilsætte min hjemmelavede kirsebærsaft. Kirsebærsaften kan man sagtens erstatte af en anden god rød saft- alt efter smag og behag. Jeg er blevet ret så glad for gingerbeer, da den giver en cocktail et godt krydret og lidt stærkt islæt. En klassisk moscow mule minder meget om en dark’n’stormy, hvor vodkaen er skiftet ud med rom – jeg er vild med begge cocktails. Denne version af moscow mule med kirsebærsaft er både krydret, sød og syrlig – den perfekte kombination, hvis du spørger mig;-)moscow-mule, kirsebaersaft, cocktail, drinks, cocktailhour, opskrift, lime, isterninger

Moscow mule med kirsebær: – 1 cocktail

  • 2 cl. vodka
  • saft fra 1/2 lime
  • 4 cl kirsebærsaft (alternativ en anden rød saft)
  • Gingerbeer
  • Isterninger

Kom isterningerne i et glas og hæld vodka, saft fra en halv lime og kirsebærsaft i glasset. Top op med gingerbeer og server straks din moscow mule – gerne pyntet med en skive lime:-)moscow-mule, kirsebaersaft, cocktail, drinks, cocktailhour, opskrift, lime, isterninger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *