Kålwraps med kyllingekødboller a la Sticks’n’sushi

Når jeg er en tur på sticks’n’sushi bestiller jeg altid et spyd eller to med kyllingskødboller, de hitter hos mig hver gang. For et par år besluttede jeg mig for at give mig i kast med selv at lave dem, og efter et par forsøg var jeg helt godt tilfreds:-) Jeg har efterfølgende lavet dem en del gange – både som en sidedish til hjemmelavet sushi eller som hovedingrediens til aftensmaden. I går aftes valgte vi at servere kyllingekødbollerne i disse fantastiske røde spidskålwraps med masser af forskellige grøntsager til – en sand fest både for øjet og smagsløgene:-)

Kyllingekødboller a la sticks’n’sushi:

  • 500 g. hakket kylling
  • 4 spsk. mirin (sød japansk risvin)
  • 4 spsk. sojasauce
  • 3 tsk. sesamfrø
  • 2 mellemstore løg revet
  • 1 æg
  • olivenolie til stegning
  • Teriyaki marinade
sticks-n-sushi, spidskaal, kyllinge-koedboller, opskrift
Kålwraps med lækre kyllingekødboller

Kylling, mirin, sojasauce, sesamfrø, æg og revet løg æltes godt sammen – brug eventuelt en episker. Lad farsen trække en-to timer i køleskabet, så den rigtig kan nå at sætte sig. Form farsen til små boller med en teske dyppet i vand. Damp herefter bollerne (jeg brugte en almindelig si, som jeg satte ovenpå en gryde med kogende vand) det er vigtigt, at vandet ikke rører kødet. Dampes i cirka 7-9 minutter. Jeg dampede ca. 10 stykker ad gangen. Steg så kødbollerne på en grillpande i 2 minutter på hver side. Pensles til slut med teriyaki marinade og er herefter klar til serveringen.

2 thoughts on “Kålwraps med kyllingekødboller a la Sticks’n’sushi

    1. Hej Mette:-) Jeg har købt en i Bilka, den er fra Blue Dragon, jeg vil tro, at man også kan få den i Føtex. Alternativ kan man jævne en almindelig teriyaki sauce med lidt maizena:-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *