Små højdepunkter

Sidste uge var bare en rigtig dejlig en af slagsen, hvor vi har fået ladet batterierne godt og grundig op, så vi starter ugen med fornyet energi. Den forgangne uge har både budt på eftermiddagshygge med vafler og andet godt, vi påbegyndte arbejdet i køkkenhaven, Adrian og jeg havde vores anden biografdate til dato, hvor vi så Zootropolis og så blev der tid en lille kærestebrunch i tosomhed. Ugen startede dog med sygdom – en rest fra ugen før. Som de tidligere år, så er slut vinter – start forår altid den periode hvor vi, som mange andre, har mest sygdom herhjemme, og nogle gange føles det som om at den ene sygdom tager den anden, men vi kan, heldigvis, mærke at drengene bliver større og derfor slæber knap så mange baciller med hjem som tidligere.
Fredag besluttede Jimmy og jeg, at drengene skulle forkæles lidt ekstra, så vi købte en pakke lego til dem hver, til stor jubel, og så var de ellers travlt beskæftiget resten af dagen:-)

Den næste uge har jeg planer om at skulle mere i haven (der meldes jo nærmest om forår), så har manden i mit liv fødselsdag, så mon ikke det skal fejres en lille smule;-), og så bliver weekenden spækket med dejlige gæster. En rar uge venter forude.

lego, gaver, kahler
– Fredagsgaver til to små lopper –
lego-city-60007, lego, biler
– Der samles lego på livet løs<3 –
tapas, ost, pølse, peberbolde, salami
– Tapas –
tulipaner, foraar, kahler
– Kom så forår –
brunch, blomsterberg-cafe, vandmelon, croque monsieur
– Kærestebrunch –
Kage, hindaer-chok, blomsterberg-cafe, mette-blomsterberg
– Hindbær chok på Blomsterbergs Cafe i Lyngby –

Må I alle have en rigtig dejlig uge:-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *