Æbleskiver med Nutella hjerte

Julen banker snart på døren – folk er så småt begyndt at pynte i vinduer og haver med masser af julelys – jeg elsker bare denne tid på året! Vi er ikke gået i gang med at pynte endnu, det plejer jeg gerne at gemme til den sidste weekend i november, men jeg har planer om at tænde alle vores julelys udenfor i den kommende weekend, det bliver helt rart – vi bor som bekendt på landet, hvor der er mørkt med stort M, når solen går ned, så lidt lys i den mørke tid er kærkommen:-)

Vi har dog tyvstartet lidt med julen herhjemme – nemlig med skønne æbleskiver med Nutella hjerte:-) Æbleskiver smager altid skønt, de smager endnu bedre når de er hjemmelavede , og er der – som her – en lille overraskelse i midten, så bliver det bare ikke bedre i min optik:-) – opskriften giver ca. 30 æbleskiver, og det lyder måske af meget, men vi spiste alle på nær to Jimmy, drengene og jeg, så en dobbeltportion er bestemt ikke helt af vejen;-)aebleskiver, aebleskiver-nutella, opskrift, jul, juleopskrift, julemad

Æbleskiver med nutella hjerte:

  • 4 1/2 dl. kærnemælk
  • 2 æg
  • 2 spsk. sukker
  • 1/2 tsk. kardemomme
  • 1 tsk. natron
  • 1/2 tsk. salt
  • 4 dl. hvedemel
  • 1 1/2 tsk. vaniljesukker

Pisk alle ingredienserne godt sammen så dejen er helt uden klumper. Kom en lille klat smør i hvert æbleskive hul og hæld dej i så det er ca. halv fyldt, kom en lille klat nutella ovenpå hver og dæk det til med lidt mere æbleskivedej. Når hver skive er færdig på den ene side, vendes den med en strikkepind eller lignende. Serveres lune med flormelis, sukker og marmelade. Velbekomme:-)aebleskiver, aebleskiver-nutella, opskrift, jul, juleopskrift, julemad

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *