Æblecider mojitos

opskrift, mojito, aeblecider-mojitos, efteraars-mojito, cocktailhour, cocktail. drinks

Haven bugner lige nu med store flotte æbler, der bare venter på at blive plukket og brugt til noget lækkert. For et par uger siden lavede vi en stor portion æblemost, der er spækket med æblesmag – opskriften var virkelig simpel – den kommer på bloggen i næste uge:-) Jeg har endnu til gode at lave æblecider – jeg skal lige tage tilløb, da jeg har en forestilling om, at det er lidt kompliceret og meget tidskrævende – men prøves det skal det (en dag, hvor der er ekstra meget overskud:-)) Når man ikke selv lige har noget hjemmelavet æblecider på lager, så er det jo virkelig heldigt, at man kan købe æblecider i butikkerne (det er også en hel del nemmere;-)) til disse velsmagende æblecider mojitos – en vaskeægte efterårs cocktail – hvor både æblesmagen og den gyldne roms runde smag kommer til sin ret.

Æblecider mojitos: – 1 cocktail

  • 4 cl. gylden rom
  • 4-5 mynteblade
  • 1 spsk. sirup
  • 1/2 lime i både
  • Æblecider
  • Isterninger
  • Til pynt: lime i skiver, mynteblade og evt. en kanelstang

Kom sirup, mynteblade og limebåde i et passende glas og mos det godt. Tilsæt isterninger og den gyldne rom og top op med æblecider – server straks disse smagfulde og lidt anderledes efterårs mojitos – gerne akkompagneret med en lille snack:-)mojito, aeblecider-mojitos, efteraars-mojito, cocktailhour, cocktail. drinks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *