Weekenden banker snart på døren og der loves sol og sommer – en helt perfekt anledning til at lave den ultimative sommerdrink:-) Denne skønne tropical sangria smager helt sikkert allerbedst, hvis den nydes ude på terrassen på en solskinsdag i selskab med gode venner, men den kan med garanti også pifte en trist regnvejrsdag op:-) Jeg foretrækker normalt rødvin fremfor hvidvin, hvis man blot skal have et glas eller to, men når det kommer til sangria, så slår denne version den røde til enhver tid. Den er dejlig forfriskende og man bliver henledt til sol, sommer og ferie, hver gang man tager en tår:-) Og hvis man står overfor at skulle holde en havefest eller lignende, så er denne tropical sangria den helt perfekte fest drink, da den både er nem at lave, ser brandgodt ud og kan laves i store mængder ad gangen:-)
Tropical sangria:
- 1 flaske sød hvidvin
- 2,5 dl. malibu
- 1,5 dl. appelsinjuice
- 1 dl. ananasjuice
- Forskellig frugt
- Isterninger
Mix hvidvinen med malibu, appelsinjuice og ananasjuice – sørg for at blande det godt, så nogle glas ikke er stærkere end andre;-) Skær frugten er passende stykker, kom isterninger ved og hæld drinken herover. Så simpelt er det – og den bliver ikke dårligere af at stå lidt, hvis man altså kan vente:-)