Skøn sommersalat med mango, edamame bønner og avokado

Sommeren indbyder til grill og hygge i haven og jeg er vild med alle de forskellige salater og andet tilbehør, der hører sig til en rigtig grillaften. I sidste uge havde vi besøg af drengenes to små fætre og deres forældre til grill og vi var så heldige, at de havde taget en smagsprøve med, på en intet mindre end fantastisk sommersalat, der var fyldt med masser af gode sager. Jeg besluttede mig straks for at gengive den ved lejlighed (som allerede har været – jeg kunne slet ikke vente:-)) og I skal ikke snydes, for den smager bare rigtig skønt. Man kan selvfølgelig selv vælge hvilke ingredienser, der skal i salaten, nedenstående kombination er jeg virkelig glad for. Til salaten serverede jeg grillstegt svinemørbrad indpakket i bacon og nye kartofler med græsk dressing, virkelig lækker sommermad:-)sommersalat, opskrift, grill-tilbehoer, mango, cherrytomater, fetaost,edamame-boenner, rosiner, graeskarkerner, agurk, foraarsloeg

Sommersalat:

  • 150 g cherrytomater
  • 1/2 gul peberfrugt
  • 1/2 agurk
  • 2 stk. forårsløg
  • 1/2 mango
  • 1 1/2 avokado
  • 2 gulerødder
  • 1/2 pk. napolitana salat (ca. 30 g.)
  • 1 håndfuld græskarkerner
  • 1 stor håndfuld rosiner
  • 2 store håndfulde edamame bønner
  • 150 g fetaost

Cherrytomaterne skæres i kvarte, peberfrugt, agurk, forårsløg, mango og avokado skæres i meget små tern. Gulerødderne rives fint og salaten hakkes. Bland alle ingredienserne sammen med græskarkerner, rosiner, edamame bønner og fetaost. Og så er salaten ellers klar til en god grillaften på terrassen:-)sommersalat, opskrift, grill-tilbehoer, mango, cherrytomater, fetaost,edamame-boenner, rosiner, graeskarkerner, agurk, foraarsloeg

.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *