Semlor – skønne svenske fastelavnsboller

Semlor er den svenske pendant til de danske fastelavnsboller – store lækre bløde boller med en masse lækker fyld. Jeg har fyldt mine semlor med marcipan, mandler og vanilje flødeskum, men marcipanen kan sagtens udskiftes med en klassisk vaniljecreme.

Semlor består af en almindelig bolledej som efter bagning udhules og fyldes med det ønskede fyld, toppes med flødeskum og til slut får låg og et drys flormelissemlor, svensk-fastelavnsboller, fastelavnsboller, marcipan, floedeskum, vanilje-floedeskum, mandler, mandelcreme, madblog, bolledej, foedselsdagsboller, semla

Semlor: 10-12 stk.

Boller:

  • 2 1/2 dl. mælk
  • 25 g. gær
  • 60 g. blødt smør
  • 1 æg
  • 1 nip salt
  • 1 tsk. kardemomme
  • 500 g. hvedemel
  • 45 g. sukker
  • Æg til pensling

Marcipancreme:

  • 10 g. marcipan
  • 1 vaniljestang
  • 60 g. mandler
  • 2 dl. mælk
  • Brødkummer (indmaden fra bollerne)
  • 2 spsk. sukker

Derudover:

  • 1/2 l. fløde
  • 2 tsk. vaniljesukker

Lun mælken i en lille gryde. Når det er håndvarmt kommes det i en skål og gæren opløses heri. Tilsæt hvedemel, sukker, kardemomme, æg, blødt smør og et nip salt. Ælt dejen godt igennem og lad den hæve under et klæde i en times tid.

Form herefter bollerne og lad dem efterhæve på bagepladen under et klæde i ca. 40 minutter. Pensl herefter bollerne med æg og bag dem midt i ovnen ved 200 grader i ca. 10 minutter.

Lad bollerne køle lidt ned og klip eller skær derefter et låg på hver bolle. Udhul bollerne med fingrene eller en gaffel.

I en skål blandes revet marcipan, kornene fra en vaniljestang, sukker, mælk, brødkummer og finthakkede mandler.

Kom vaniljesukker i fløden og pisk fløden til skum. Kom skummet i en sprøjtepose med en passende tyl.

Fordel nu først marcipanmassen i bollerne, top med flødeskum og læg til sidst igen låget på bollerne. Drys med flormelis og dine semlor er klar til servering.

Har du lyst, kan du følge mig på instagram her og på facebook lige her 🙂

semlor, svensk-fastelavnsboller, fastelavnsboller, marcipan, floedeskum, vanilje-floedeskum, mandler, mandelcreme, madblog, bolledej, foedselsdagsboller

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *