Pizzatwisters

Pizzatwisters er uhyre populære i vores hjem – drengene lapper dem i sig, når de bliver serveret:-) Jeg bruger dem primært som snack til den lille sult efter skole og børnehave, men de er altså også virkelig lækre som tilbehør til en god suppe – prøv eksempelvis min meget populære fedtfattige gullaschsuppe.

Pizzatwisters er forholdsvis nemme at lave og er virkelig lækre at fylde fryseren med, så man altid kan tø et par stykker op ad gangen til husbehov – så lav gerne en dobbelt portion – det er godt givet ud;-)pizzatwister, madpakke, madpakkeideer, madpakke-inspiration, boernevenlig

Pizzatwisters: ca. 8 stk

  • 20 g. gær
  • 2 1/2 dl. vand
  • 350 g. tipo 00 mel
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. salt
  • 5 spsk. pizzasauce (jeg snød lidt og brugte en færdiglavet en slagsen fra Netto)
  • 150 g. revet mozzarella ost
  • Topping efter eget valg – jeg brugte skinkestykker

Gæren smuldres i lunken vand. Tilsæt olivenolie, salt og tipo 00 mel. Ælt dejen rigtig godt sammen – gerne i fem minutters tid. Lad dejen hæve under et klæde et lunt sted i 1 1/2 time.

Del dejen i to lige store stykker og rul hver del ud til to store rektangler med en kagerulle. Kom nu pizzasauce ud over det ene stykker og herefter mozzarella ost og topping efter eget ønske.

Læg nu det andet dejstykke over fyldet og skær 8 lige store strimler. Sno hver strimmel et par gange og kom dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad herefter dine pizzatwisters efterhæve under et klæde i en halv time.

Pensl med vand og bag dine pizzatwisters i ovnen ved 180 g. i ca. 25 minutter

 

Har du lyst, er du meget velkommen til at følge med på instagram, hvor jeg netop har oprettet en profil til bloggen – den fortæller også lidt om bloggens kommende navneskifte;-)

pizzatwister, madpakke, madpakkeideer, madpakke-inspiration, boernevenlig

pizzatwister, madpakke, madpakkeideer, madpakke-inspiration, boernevenlig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *