Nemme og sprøde vafler

I onsdags havde jeg mulighed for at hente drengene lidt tidligere end normalt, og vi besluttede os for at tage hjem og hygge med smooties, vafler og disse pizzasnegle. Smoothien bestod af egne frosne pineberries (ananas jordbær) fra køkkenhaven sidste år, mælk, vaniljesukker og en banan, den var super lækker.
Det er så dejligt med sådanne lange eftermiddage, hvor vi har ekstra tid til at nyde hinandens selskab og hvor det hele gerne må gå lidt langsommere end normalt.

Vafler: – til 5 personer

  • 4 1/2 dl. mælk
  • 3 æg
  • 300 g hvedemel
  • 2 tsk. bagepulver
  • 2 tsk. vaniljepulver
  • 50 g. smeltet smør

Bland alle ingredienserne sammen – smørret kommes i til sidst. Hæld dejen igennem en si, således at man undgår klumper. Varm vaffelfjernet op og hæld en smule dej på ad gangen. Det er ikke nødvendigt at smøre vaffeljernet, da smørret i dejen gør arbejdet. Undgå at stable vaflerne, når de er færdige, på den måde bibeholder man sprødheden. Vi plejer at have vaffeljernet stående på bordet, så kan vi spise vaflerne med det samme de er færdige:-)

 

vafler, sprød, sprod
– Små hjerter –
vafler, sprøde, sproede, sukker, marmelade
– Vafler med marmelade og sukker –
.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *