Vafler

Lækre friskbagte vafler, der både smager og dufter fantastisk. Og som ekstra bonus, er de ovenikøbet nemme og hurtige at lave.
Vafler er for mig indbegrebet af hygge – de vækker begejstring hver gang, de kommer på bordet og de får hurtigt ben at gå på. Vafler kan laves på undelig mange måder. Søde som her, som måltidsvafler – eksempelvis disse ualmindelig velsmagende kartoffelvafler, som belgiske og så videre.

Min favorit vaffel topping er uden tvivl nutella med friske bær, men hindbærmarmelade og flormelis gør bestemt også noget godt for mine smagsløg. Hvis man ønsker en mere mættende topping på vaflerne, så kan skyr med hakket chokolade og blåbær anbefales, det smager også skønt.

Vafler, sprøde vafler, bær

Vafler

Forberedelse10 min
Tilberedning15 min
Samlet tid25 min
Ret: Kage
Antal: 5 personer

Ingredienser

  • 4 1/2 dl Mælk
  • 3 Æg
  • 300 g Hvedemel
  • 2 tsk Bagepulver
  • 2 tsk Vaniljesukker
  • 50 g Smeltet smør

Sådan gør du

  • Pisk mælk og æg sammen i en skål.
  • Tilsæt hvedemel, vaniljepulver og bagepulver og pisk det godt sammen
  • Smeltet smør tilsættes og der piskes igen.
  • Varm vaffelfjernet op og hæld en smule dej på ad gangen. Det er ikke nødvendigt at smøre vaffeljernet, da smørret i dejen gør arbejdet
  • For at bibeholde vaflernes sprødhed, bør du undgå at stable vaflerne, når de er færdige.
Udskriv
Vafler, sprøde vafler, bær

I onsdags havde jeg mulighed for at hente drengene lidt tidligere end normalt: Vi besluttede os defor for at tage hjem og hygge med smoothies, vafler og pizzasnegle.
Det er så dejligt med sådanne lange eftermiddage, hvor vi har ekstra tid til at nyde hinandens selskab. Hvor det hele gerne må gå lidt langsommere end normalt. Det gør også, at hverdagen bliver lidt sjovere og hyggeligere for både store og små.

Husk at du kan følge mig på Facebook og instagram, så får du besked, når der løbende udgives nye opskrifter og indlæg på bloggen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *