Jordskokkesuppe

Det er bare for alvor blevet efterår med regn og rusk – drengenes termostøvler er allerede taget i brug og det samme gælder de tynde vanter – det gik lige fra sommer til semi vinter på et splitsekund. Men hyggeligt er det altså:-)

Der begynder efterhånden at være godt tyndet ud i vores køkkenhave, men vi har dog stadig en del afgrøder, der bare venter på at blive høstet. Vi har blandet andet ca. 30 meter jordskokker tilbage, hvilket er lige i overkanten til husbehov:-) Jeg må sige, at jeg er lidt en novice med hensyn til, hvad de fine knolde kan bruges til, men jeg har ladet mig fortælle, at de smager fortrinligt rå i salater, så det må prøves ved lejlighed. Indtil videre har vi lavet jordskokkesuppe af en lille del af vores kæmpe lager og da vi umuligt kan nå igennem de 30 meter alene, så vi deler gladelig ud af skokkerne. Blandt andet har Jimmys kammerat Henrik og hans skønne familie fået en god sending – og det var også Henrik, der tippede os om denne fantastiske jordskokkesuppe – mums siger jeg bare – den skal snart laves igen – varm suppe på kolde dage går jo hånd i hånd:-)jordskokkesuppe, suppe, simremad, jordskokke-suppe, opskrift

 

Jordskokkesuppe: – Opskriften er til 2 voksne og 2 børn

  • 2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 500 g. jordskokker
  • 500 g kartofler
  • 1/2 liter hønsefond
  • 2 1/2 dl. piskefløde
  • Olivenolie
  • Bacon i tern

Skræl jordskokkerne og kartoflerne og skær begge dele i mindre stykker. Skær løg og hvidløg i små stykker og steg dem klare og bløde. Kom kartofler og jordskokker ved og steg det ved høj varme i olivenolie i en tykbundet gryde, til de får farve. Tilsæt hønsefond og kog det hele til kartofler og jordskokker er møre.
Kør det igennem en blender og kom fløde ved. Serveres straks med masser af bacon på toppen – for som Henrik siger, så er der aldrig nok bacon – og det kan jeg kun give ham ret i, så lav endelig rigeligt:-)jordskokkesuppe, suppe, simremad, jordskokke-suppe, opskrift

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *