Spaghetti og kødboller

Lækker weekendmad er ikke sådan at kimse af. Når vi når til weekenden elsker jeg at gøre lidt ekstra ud af maden og at stå lidt længere i køkkenet end til hverdag. Jeg er specielt glad for det italienske køkken – mange fantastiske retter kommer fra støvlelandet – her tænker jeg blandt andet på Spaghetti bologneseLasagne og Spaghetti Carbonara. I sidste weekenden spiste vi, i bedste lady og vagabonden stil, spaghetti og kødboller – en skøn italiensk klassiker – med masser af hvidløg og masser af parmasanost – retten tager lidt tid at forberede, men er nem og ligetil at gå til og så er den meget børnevenlig – både Adrian og Daniel spiste to store portioner:-)

spaghetti-koedboller, italiensk, opskrift, hjemmelavet, oregano, parmasanost

Spaghetti og kødboller: – 4 personer

Kødboller:

  • 500 g. oksekød
  • 1 stort løg
  • 3 stykker toast
  • 3 fed hvidløg
  • 1 æg
  • 3 spsk. revet parmasanost
  • 1 tsk. salt
  • Friskkværnet peber
  • 1 tsk. oregano
  • Olivenolie til stegning

Tomatsauce:

  • 1 flaske passata tomatsauce ca. 680 g.
  • Olivenolie til stegning
  • 150 g. bacon i små stykker
  • 1 stort løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1/2 dl. vand
  • 1 1/2 spsk. oregano
  • 1/2 spsk. timian
  • 1 spsk. basilikum

Kødboller: Kom hakket oksekød, “indmaden” fra toastbrødet (ikke skorpen), hakket løg, friskpresset hvidløg, revet parmasanost, æg og krydderier i en skål og ælt det rigtig godt sammen. Form små kødboller med en teske og steg kødbollerne på alle sider, så de næsten er stegt færdige – det tager ca 5 minutter.

Tomatsauce: Hak løg og hvidløg og steg det i olivenolien. Kom bacon ved og steg det hele i nogle minutter. Kom herefter tomatsauce, vand og alle krydderierne i gryden og lad det småkoge, mens kødbollerne bliver færdige.
Kødbollerne kommes nu i saucen og det simrer imens spaghettien tilberedes efter anvisning på pakken.
Serveres med store mængder parmasanost:-)spaghetti-koedboller, italiensk, opskrift, hjemmelavet, oregano, parmasanost

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *