Gambas pil pil

Gambas pil pil er en virkelig skøn opskrift fra det spanske køkken – rejer i en lækker hvidløgsolie og toppet med en masse persille. Server retten som en del af et lækkert tapas bord eller som en skøn forret serveret med rigelig mængder flutes. Jeg har også før lavet rejerne som hovedret, hvilket også fungerer rigtig fint, så skal man blot sørge for at lave en ekstra stor portion, så alle maver bliver mætte og tilfredse.

Gambas pil pil er både hurtig og nem at lave og den smager helt igennem fantastisk- alle mand herhjemme er virkelig glade for de spanske rejer og de forsvinder hurtigt, når først de bliver serveret.

Gambas pil pil

Gambas pil pil

Lækre spanske rejer i hvidløgsolie
Forberedelse5 min
Tilberedning10 min
Samlet tid15 min
Ret: Forret, Tapas
Køkken: Spansk
Keyword: Tapas
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 300 g Kæmpe rejer
  • 2 1/2 dl Olivenolie
  • 6 fed Hvidløg
  • 3 spsk Sød paprika
  • 1 tsk Salt
  • 1/2 bdt Persille
  • 1 tsk Chilipulver kan undlades

Sådan gør du

  • Varm olien op på en pande
  • Tilsæt hvidløg og evt. chili og steg det godt igennem, men uden det bliver branket
  • Tilsæt rejerne, paprika og salt og lad det stege i nogle minutter
  • Server rejerne toppet med persille
Udskriv
Gambas pil pil

Er du på udkig efter flere lækre retter fra de sydlige himmelstrøg, så kan jeg blandt andet varmt anbefale den altid velsmagende spaghetti og kødboller, denne lækre græske moussaka med kartofler og squash og cannelloni med oksekød og spinat fra det italienske køkken. Du er altid velkommen til at gå på opdagelse i mit opskriftskartotek, hvor der flere gange ugentligt kommer flere opskrifter til.

Har du lyst, er du velkommen til at følge mig på de sociale medier. Både Facebook og Instagram bliver løbende opdateret med de nyeste opskrifter og indlæg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *