Spaghetti Carbonara

Spaghetti Carbonara er en sand klassiker fra det italienske køkken. Den er dejlig enkel at tilberede og det smager helt fantastisk. I den originale version af spaghetti carbonara er der hverken champignon eller løg i, men efter min mening gør det retten endnu mere lækker og velsmagende. Spaghetti carbonara er perfekt til dage, hvor tiden i køkkenet er knap og maden derfor gerne må gå lidt tjept. Det er en sikker vinder både hos børn og voksne.

Spaghetti Carbonara:

  • 300 g. spaghetti
  • olivenolie
  • 1 mellemstort løg
  • 150 g. champignoner
  • 1/4 l. fløde
  • 2 æg
  • 250 g god bacon
  • 1/2 tsk salt
  • friskkværnet peber
  • 75 g. mozarellaost
  • friskrevet parmasan

Kog spaghettien efter anvisning på pakken i rigeligt letsaltet vand. Skær bacon i tynde skiver og steg det på en tør pande. Lad det dryppe af på en tallerken på et stykke køkkenrulle. Hak løget og skær champignoner i små stykker. Steg det på panden et par minutter, hæld herefter fløde ved og smag til med salt og peber, skær bacon i små stykker og kom det i saucen, lad det koge i nogle minutter. I mellemtiden piskes æg og mozarellaost sammen i en skål. Når spaghettien er kogt og vandet er siet fra, hældes det i æggeblandingen. Til sidst tilsættes flødesaucen og det hele blandes godt sammen. Serveres med masser af friskrevet parmasanost.

spaghetti-carbonara, spaghetti, bacon, fløde, floede, æg, aeg
– Spaghetti Carbonara med friskrevet parmasan –

 

2 thoughts on “Spaghetti Carbonara

  1. det ser rigtig lækkert ud, får lyst til at lave det, bollerne, ja dem smagte vi jo i torsdags og de lever op til synet, de var lækre og rigtig gode.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *