Regnbueis

Regnbueis – eller trefarvet is er en af de helt store klassikere fra min barndom og vi havde vel alle en favorit blandt de tre forskellige is. Jeg kan afslører, at min favorit var den søde jordbæris. I dag har jeg lidt sværere ved at vælge – både chokolade-, vanilje- og jordbæris smager så lækkert. Og laver man en regnbueis selv, så bliver det endnu sværere at vælge. Hjemmelavet is smager bare så meget bedre. Min regnbueis laves uden brug af ismaskine og uden behov for at røre i isen undervejs. Og jeg tør godt garantere for et godt resultat – cremet og helt uden iskrystaller.

Jeg har en rigtig god ismaskine, som jeg også bruger indimellem – særlig hvis jeg har brug for at få isen klar til servering i en fart. Men oftest laver jeg mine is uden brug af maskinen, jeg synes, at resultatet bliver så fint og så slipper man også for en masse rengøring efterfølgende.

Regnbueis, trefarvet is, jordbæris, vaniljeis, chokoladeis

Regnbueis

Lækker og cremet dessert klassiker
Forberedelse45 min
Tilberedning20 min
Tid på frys1 d 2 t
Samlet tid1 d 3 t 5 min
Ret: Dessert
Køkken: dansk
Keyword: dansk klassiker, dessert, is uden ismaskine
Antal: 6 Personer

Udstyr

  • Springform 24 cm

Ingredienser

Chokoladeis

  • 100 g Mørk chokolade
  • 4 Æggeblommer
  • 4 spsk Sukker
  • 1/2 Vaniljestang kornene herfra
  • 2 1/2 dl Piskefløde

Vaniljeis

  • 4 Æggeblommer
  • 4 spsk Sukker
  • 1/2 Vaniljestang kornene herfra
  • 2 1/2 dl Piskefløde

Jordbæris

  • 250 g Jordbær
  • 150 g Sukker
  • 1/2 dl Vand
  • 4 Æggeblommer
  • 4 spsk Sukker
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 2 1/2 dl Piskefløde

Pynt

  • Friske jordbær
  • 30 g Smeltet mørk chokolade
  • Evt. chokoladekugler jeg brugte chokoladekugler fra Special Moment

Sådan gør du

Chokoladeis

  • Smelt chokoladen – hvis du ønsker en knap så kraftig chokoladesmag, så reducere mængden til ca 70 g.
  • Æggeblommer, sukker og vaniljekorn piskes lyst.
  • I en anden skål piskes fløden til skum
  • Vend den piskede fløde i æggeblandingen og vend til slut den smeltede chokolade i, så det bliver ensartet i farve og konsistens. Det skal vendes forsigtigt, så luften ikke slås ud af isen, men det må ikke gå for langsomt, da chokoladen risikerer at stivne
  • Hæld chokolade "isen" i en springform og kom det på frys i ca. en times tid.

Vaniljeis

  • Pisk æggeblommer, sukker og vaniljekorn lyst
  • I en anden skål piskes fløden stiv
  • Vend fløden i æggemassen
  • Hæld vanilje "isen" over den nu stivnede chokoladeis og kom det tilbage på frys en times tid inden næste step.

Jordbæris

  • Kom jordbær, 150 g. sukker og vand i en lille gryde. Kog det op og lad det simre i ca. 15 minutter.
  • Køl jordbærpureen ned og si det igennem en sigte. Kassere bærrene (eller kom det på køl og brug bærrene ovenpå havregrød, skyr og lignende) Skum siruppen og lad det køle ned.
  • Æggeblommer, sukker og vaniljesukker piskes lyst
  • Kom jordbærsiruppen ved og pisk godt – gerne 5 minutters tid
  • I en seperat skål piskes fløden til skum.
  • Vend til slut fløden i æggemassen.
  • Hæld jordbær "isen" over vaniljeisen, som nu er stivnet og lad nu regnbueisen stå på frys i minimum 6 timer – meget gerne et døgns tid.

Pynt og servering

  • En god ide til at få isen til at slippe springformen er at holde en meget varm fugtig klud rundt om springformen et øjeblik. Så skulle isen gerne slippe.
  • Kom den smeltede chokolade i en lille sprøjtepose og klip et lille hul forneden.
  • Hæld chokoladen over isen så det danner fine mønstre.
  • Pynt til sidst med friske jordbær og evt. chokoladekugler
Udskriv
Regnbueis, trefarvet is, jordbæris, vaniljeis, chokoladeis

Er du på udkig efter flere opskrifter på hjemmelavet is, så kan jeg varmt anbefale min rabarberis og denne lækre daim islagkage

Du er altid velkommen til at følge mig på de sociale medier. Både Facebook og Instagram bliver løbende opdateret med de nyeste opskrifter og indlæg.

Regnbueis, trefarvet is, jordbæris, vaniljeis, chokoladeis

2 thoughts on “Regnbueis

  1. Skal regnbueisen ikke i fryseren efter den er færdig , du skriver køl efter både vanilleis og til sidst?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *