Indisk butter chicken

Opskriften på indisk butter chicken findes i et utal af variationer – fælles er dog, at retten altid er lækker krydret og er fyldt med mørt kyllingekød. Selvom butter chicken er mild i smagen efter indisk standard, så er der alligevel godt med smæk på smagen. Herhjemme laver jeg retten uden at tilsætte chili og ingefær, så bliver det lige lidt mere børnevenlig – og jeg skal lige love for, at der bliver spist igennem, når der er butter chicken på menuen – boller i karry og spaghetti bolognese har virkelig fået kamp til stregen herhjemme:-)butter-chicken, indisk-mad, aftensmad, opskrift, indisk, kylling, garam-masala, opskrift

Indisk butter chicken:

  • Ca. 600 g. kyllingebryst

Marinade:

  • 1 dl. yoghurt
  • 1 tsk. salt
  • 2 fed hvidløg
  • 1 tsk. garam masala
  • 1 tsk. paprika
  • 1 tsk. gurkemeje
  • 1 tsk. spidskommen
  • Saft fra 1 lime

Sauce:

  • Olivenolie til stegning
  • 2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 spsk. garam masala
  • 2 tsk. paprika (ikke stærk)
  • 1/2 tsk. kardemomme
  • 1 1/2 dl. fløde
  • 3 dl. vand
  • 1 ds. hakkede tomater (med hvidløg)
  • 1 tsk. salt
  • Friskkværnet peber
  • Eventuelt chili
  • Bredbladet persille eller frisk koriander til pynt

Lav marinade ved at blande yoghurt med krydderierne og limesaft. Skær kyllingebrysterne i små stykker og kom det i marinaden. Lad det stå i minimum 6 timer, så kyllingen rigtig får smag. Jeg marinerer gerne kyllingen om morgenen, inden jeg tager på arbejde. Så kan jeg hurtigt bikse retten sammen, når jeg kommer hjem om eftermiddagen:-)

Skær løgene i tern og hak hvidløgene fint. Kom olivenolie i en stor gryde og steg løg og hvidløg heri så de bliver klare og møre. Tilsæt garam masala, paprika og kardemomme, og svits det godt. Tilsæt herefter fløde, vand, hakkede tomater, salt og friskkværnet peber (og eventuelt chili) og lad simre i 10-15 minutter. Brug en stavblender til at blende saucen, så den bliver fin og uden klumper. Kom herefter kyllingen og marinaden i saucen og lad det hele småkoge i 30 minutter (meget gerne længere) så kyllingen bliver helt mør. Serveres med ris og gerne naanbrød. Velbekomme:-)butter-chicken, indisk-mad, aftensmad, opskrift, indisk, kylling, garam-masala, opskrift

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *