Frozen margarita

Da jeg gik i gymnasiet for efterhånden mange år siden, yndede vi at drikke tequila shots weekend efter weekend – og det på trods af, at jeg faktisk ikke kunne lide smagen af tequila. Jeg har siden udviklet en form for antipati mod tequilaen og havde ikke skyggen af lyst til at stifte bekendtskab med den igen – nogensinde. Men da jeg mødte Jimmy for godt 7 år siden introducerede han mig for denne lækre sag – en frozen margarita – den smager stadig af tequila, men på en mere behagelig måde. Jeg blev fan af den med det samme og har fået den nogle gange efterhånden, det er jo sol og sommer i et glas. Vi havde mexicansk aften for nogle uger siden og hvad er mere oplagt at servere som cocktail end en frozen margarita:-)

Frozen margarita: – til 2 store cocktails

  • 4 cl tequila
  • 8 cl. cointreau
  • 8 cl. Roses lime
  • Isterninger

Start med at fylde isterninger i glassene, så de er helt fyldte. Isterningerne kommes herefter i blenderen sammen med tequila, cointreau og Roses Lime. Blend det hele et minuts tid eller indtil konsistensen er som slush ice. Kom dine frozen margaritas i fine glas og server dem straks – inden isen smelter. Og husk – drink ikke for hurtigt, så risikerer du bare at få brain freeze – bare et godt råd;-)

Rigtig god fredag, rigtig god weekend og rigtig god happy hour;-)

frozen-margarita, drink, opskrift, roses-lime, tequila, cointreau
– Frozen margaritas –
frozen-margarita, drink, opskrift, roses-lime, tequila, cointreau
– It´s margarita time:-) –

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *