Lækker bønnesalat med kartofler og tomat

I weekenden fik vi denne helt fantastiske bønnesalat sammen med pandestegt svinemørbrad og ciabattabrød.
Bønnesalat er lækker både sommer og vinter. Om sommeren bruger jeg grøntsager, nye kartofler og krydderurter fra haven, men om vinteren, hvor dette ikke er en mulighed, så bruger jeg blot bønner fra fryseren og køber de resterende ingredienser.

 

Bønnesalat med kartofler og tomat:

  • En lille pakke cherrytomater (ca. 250 g)
  • 1 rød peberfrugt
  • 500 g. små nemme kartofler
  • 500 g. grønne bønner (gerne friske hvis de er i sæson)
  • 1 glas kapers
  • En pakke bacon
  • En pose pinjekerner
  • 1 potte purløg
  • Dressing:
  • 1 dl olivenolie
  • ½ dl balsamico eddike
  • 1 stor fed hvidløg
  • ½ potte dild
  • Friskkværnet salt og peber

Dressing: Bland olivenolie og balsamico eddike sammen, kom et presset fed hvidløg og hakket dild ved og smag til med salt og peber.

Salaten: Kartoflerne halveres og koges i ca. 10 minutter, bønnerne dampes i ca. 4 minutter, bacon klippes i små stykker og steges på panden. Cherrytomaterne halveres og den røde peberfrugt skæres i tern. Rist pinjekernerne på panden og klip purløget i meget små stykker. Det hele kommes i en stor skål inklusiv kapers. Dressingen hældes over og blandes godt. Passer både til okse-, svine- og kalvekød.

boennesalat, kartofler, tomat, kapers, bacon, olivenolie, balsamico-edikke, roed-peberfrugt, hvidloeg, dild, purloeg, salat, aftensmad, middag, gaester
Bønnesalat med kartofler og tomat – perfekt til okse-, kalve- og svinekød

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *