Virkelig lækker og fyldig bønnesalat, der både passer til okse-, svine- og kyllingekød. Denne bønnesalat er fyldt med lækre grøntsager, der komplimenterer den lidt fede bacon og de salte kapers helt perfekt. Prikken over i’et er en lækker olie-eddike dressing, der fuldender bønnesalaten. Ønsker du ikke en dressing på salaten, så kan den dog undlades.
Hvis du ønsker en bønnesalat, der er knap så fyldig, så kan du sagtens undlade kartoflerne i salaten.
Bønnesalat er lækker både sommer og vinter. Om sommeren bruger jeg grøntsager, nye kartofler og krydderurter fra haven, men om vinteren, hvor dette ikke er en mulighed, så bruger jeg blot bønner fra fryseren og køber de resterende ingredienser.
Jeg serverer ofte salaten med eksempelvis kyllingelår, fyldt mørbrad eller okseculotte – bønnesalaten passer til det hele. Salaten kan dog også sagtens serveres for sig selv – den passer perfekt til frokost og madpakken, da den er virkelig dejlig mættende.
Bønnesalat med kartofler og bacon
Ingredienser
Bønnesalat
- 500 g Grønne bønner
- 250 g Cherrytomater
- 1 Rød peberfrugt
- 500 g Små nemme kartofler
- 60 g Kapers svarende til et lille glas
- 150 g Bacon
- 60 g Pinjekerner
- 1 potte Purløg
Olie- eddike dressing
- 1 dl Olivenolie
- 1/2 dl Balsamico eddike
- 1 fed Hvidløg
- 1/2 potte Dild
- Friskkværnet salt og peber
Sådan gør du
Bønnesalat
- Kartoflerne halveres og koges i cirka 10 minutter
- Bønnerne dampes i cirka 3 minutter
- Steg bacon på en pande og klip det herefter i små stykker
- Cherrytomaterne halveres og den røde peberfrugt skæres i tern
- Klip eller skær purløg i meget små stykker
- Dræn kapers
- Anret salaten i en passende skål og hæld til slut dressingen over.
Olie- eddike dressing
- Bland olie og balsimico eddike sammen
- Kom et presset fed hvidløg og hakket dild ved og smag til med salt og peber
Bønner har generelt et lidt blakket ry – de er slatne og kedelige i smagen, men det er jeg slet slet ikke enig i. Bønner er fantastiske – både som her i salater – men også serveret ene og alene med salt og peber. Det er kun et spørgsmål om at behandle dem korrekt – så pas på med at udkoge – der skal være bid i bønnerne – så er de helt perfekte.
Har du lyst, er du meget velkommen til at følge frkroslev på de sociale medier. Både Facebook og Instagram bliver løbende opdateres med de nyeste opskrifter og indlæg.