Kirsebærsaft

Jeg elsker hjemmelavet saft – i stort set alle variationer – det smager bare så meget bedre, end det man køber i butikkerne -og så er det fri for e-numre og andre mystiske ingredienser. Det er ingen videnskab at lave sin egen saft og det tager heller ikke oceaner af tid – indrømmet det tager sin tid at udstene alle kirsebærrene, men når først det er klaret, er resten en smal sag:-)
Sidste år var kirsebærhøsten virkelig ringe herhjemme – der var kun nok til at lave et par glas marmelade – så det at vi har så mange kirsebær i år, så der er nok til at lave kirsebærsaft er en ren luksus:-) Jeg lavede en ordentlig portion i weekenden – med hjælp fra alle mine drenge (de har forøvrigt også været en stor hjælp, da der skulle smages;-))kirsebaersaft, kirsebaer, kirsebærsaft, saft, hjemmelavet-saft, opskrift, drikkevarer

Kirsebærsaft: – giver ca 1,5 liter saft

  • 1,5 kg. kirsebær
  • 9 dl. vand
  • 5 dl. rørsukker
  • Atamon til flaskerne

Rengør og udsten kirsebærrene som det første. Kirsebær og vand kommes i en stor gryde og koges op. Småkoger i ca. 10-12 minutter, så kirsebærrene afgiver så meget saft som muligt. Hæld herefter saften igennem i rent klæde og lad det dryppe af i en halv times tid. Hæld saften tilbage i gryden og tilsæt rørsukkeret – kog op og lad det småkoge i et par minutter. Hæld saften på rene atamonskyllede glas og lad det stå mørkt og køligt.kirsebaersaft, kirsebaer, kirsebærsaft, saft, hjemmelavet-saft, opskrift, drikkevarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *