Kartoffelsalat med asparges og mormordressing

Jeg elsker kartofler, de kan varieres på uendelig mange muligheder og så smager de bare godt . Og selvom at kartofler efterhånden har et ret så blakket ry, så er de på vores menu minimum et par gange om ugen. Jeg er i særdeleshed rigtig glad for kartoffelsalat, da det er nærmest passer til alt (med få undtagelser selvfølgelig) og så er det bare, for mit vedkommende, indbegrebet af rigtig dansk sommermad – med nyopgravede kartofler eller andet godt.

Da jeg serverede denne kartoffelsalat med asparges og mormordressing forleden, så begge mine drenge, ved første øjekast, en smule skeptiske ud, men allerede da de fik den første bid indenbords var de solgt:-) Jeg serverede en grillet svinekam til kartoffelsalaten forleden, men den kan serveres til stort set alt slags kød. Og skulle der blive en lille smule tilbage, så smager det fantastisk ovenpå et stykke godt rugbrød dagen efter:-)kartoffelsalat-mormordressing, kartofler, asparges, radiser, opskrift, salat, dansk-mad, sommermad

Kartoffelsalat med asparges og mormordressing:

  • 600 g. små kartofler
  • 250 g. asparges
  • 1 bdt. radiser

Mormordressing:

  • 1 1/2 dl. fløde
  • 1 spsk. rørsukker
  • saft fra en lime
  • salt og friskkværnet peber efter smag og behag

kartoffelsalat-mormordressing, kartofler, asparges, radiser, opskrift, salat, dansk-mad, sommermadHalvér kartoflerne og kog dem i ca. 12 minutter. Skær asparges i små stykker og kom dem i kogende vand i et par minutter. Radiserne skæres i skiver. Bland grøntsagerne sammen i en passende skål.

Mormordressing: Bland fløde, rørsukker og limesaft sammen i en lille skål – smag til med salt og peber.
Hæld til slut dressingen over kartoffelblandingen og så er kartoffelsalaten klar til servering.

Opskriften passer til to voksne og to små børn:-)

.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *