Der har været stille her på bloggen den sidste uges tid, vi har nemlig været på en lille mini ferie i det jyske – nærmere bestemt i Lalandia – og vi har stor hygget os:-) Den har stået på vand, lego og leg i fire dage med masser af grin sammen med drengenes to kusiner, min svigerinde og svoger. At vi så efterfølgende har været fuldstændig bombede et par dage er en anden historie, det er nemlig ret så hårdt at holde ferie:-)
Det er efterhånden et godt stykke tid siden, jeg sidst lavede mine små højdepunkter, så det må være på høje tid – denne gang med en masse billeder af alt fra Legoland til træpillefyr:-)
Vi er så heldige at have udsigt over marker fra alle vores vinduer, så vi rigtig kan nyde både solopgangen og solnedgangen, jeg føler mig meget priviligeret på det område:-)
Vi tager ofte på skovtur i skoven omkring Gisselfeld slot, der er afsindig smukt og fredfyldt – det er ren balsam for sjælen.
Billedet siger måske ikke det helt store, men vores nye træpillefyr er sat op og virker upåklagelig – og det bedste af det hele er, at Jimmy har samlet hele skidtet selv – fra ende til anden – helt selv (Jeg er så stolt af ham, han kan bare alt:-)) Så nu kan den kolde tid bare komme an..
Det er med at udnytte det gode vejr, når det er der – og som sagt så gjort:-) Der er mange skønne strande rundt på Sjælland, Enø i særdeleshed – men strandskoven ved Fakse Ladeplads er også rigtig skøn.
Monkey tonky land – ethvert barns drøm – enhver voksens mareridt:-D
Imellem vandland, legoland og monkey tonky land var der også tid til hygge og leg i sommerhuset
De har virkelig sans for detaljen i Legoland – det er som at gå midt i et eventyr:-) Det er mange mange år siden, jeg sidst besøgte stedet, men der går ikke længe, før vi vender tilbage – vi planlægger allerede nu at kigge indenfor igen, når der er Halloween på programmet:-)
Det er skønt at være tilbage på blog pinden igen:-) Fortsat god uge:-)