Et styk meget billig brugt ferie sælges til højest bydende:-) Tre ugers ferie er fløjet afsted, og det har været en af de bedste ferier, jeg nogensinde har haft. Vi har bare hygget og været sammen som familie. Tempoet har været stille og roligt – og på trods af det, så har vi nået rigtig meget. Vi har set en stor del af familien og hygget med venner. Vi har været i Knuthenborg, i biografen, på bakken, på stranden, i svømmehallen, i Bonbonland og været på telttur i vores frugtlund, og det hele har vi taget som vi havde lyst – det kan anbefales ikke at lægge de store planer, inden ferien begynder – det har ihvertfald været med stor succes hos os:-)
Med ferien ryger der også hurtigt lidt ekstra kalorier ned, så den kommende uge er en sukkerfri uge for mit vedkommende – så når jeg også et af mine mål for Juli;-) Ellers står ugen i arbejdets tegn – en travlt uge venter forude.
Jeg er rigtig glad for at lave indlæggene med de små højdepunkter, men jeg har besluttet mig for at sætte frekvensen ned, således at de små højdepunkter kun udkommer en gang i måneden – primært fordi at jeg ikke altid når at forberede indlæggene ordentligt og dermed er jeg ikke altid tilfreds med kvaliteten – på den nye måde får jeg længere tid til at finpudse og tage gode billeder:-)
Med ønske om en dejlig uge til alle:-)