Juli måned er på alle måder præget af ferie herhjemme, så min ønskeliste for måneden står selvfølgelig også i sommerferiens tegn. Jeg håber så meget på, at vejret snart bliver varmere og mere solrigt, så vi rigtig kan komme ud og se det danske sommerland.
I dag har Jimmy og Adrian været på fisketur sammen med farfar og kusine Sofie og de har bare haft en rigtig skøn dag. Imens hyggede Daniel og jeg os med at lave frokost og køre på havetraktor (ikke samtidig selvfølgelig:-)) Indimellem er det bare rigtig dejligt at have dem på tomandshånd, det nyder både drengene og vi to voksne:-)
I Juli glæder jeg mig til:
1: Bruge en hel dag i dyrehaven og på bakken sammen med min lille familie og måske med et par venner:-)
2: Holde endnu en fødselsdag for Adrian med masser af kage:-)
3: Begynde med at løbe (indsæt passende smiley) Dem der kender mig ved, at det ikke er det, jeg gør mig mest i, men jeg er (lige nu) topmotiveret – og nu er det på skrift, så bordet fanger:-)
4: En tur i Knuthenborg safaripark – hvilket bliver den første gang for os alle fire
5: Gøre drengenes legeplads helt færdig – vi mangler kun et par småting, før det er, som vi ønsker det.
6: Udnytte en regnvejrsdag og gå i biografen og se den nye Ice age film eller måske angry birds:-)
7: Rive en hel dag ud af kalenderen til at give køkkenet en ordentlig overhaling
8: Planlægge en lille havefest for store og små (hvis vejret tillader det)
9: Holde en sukkerfri uge – stærkt inspireret af min veninde Tine, der tager en hel måned ud af kalenderen ad gangen – jeg starter i det små, så er der større chance for succes:-)
10: Udnytte alle grøntsagerne, der efterhånden kommer op ad jorden i køkkenhaven og drivhuset
11: Nyde at holde ferie:-)
Håber at I også har skønne sommerferieplaner:-)