Planer for maj

Som jeg også skrev sidste maj, så er det en af mine favorit måneder:-) Maj er, som regel, fyldt med skønne solskinstimer, lyse aftener, varmere dage og en masse glade mennesker i højt forårs humør. Vi har en masse skønne ting planlagt den kommende måneds tid.  I mine planer for april var der både plantning i krukker og maling af huset på tapetet, men da april mindede mere om efterår end forår, så har jeg begge dele til gode til den kommende måned – jeg starter med at male huset i dag efter en god gåtur med de to lopper – her i vores lille bid af Danmark lover de 16  grader og høj sol, så det bliver jo en ren fornøjelse:-) Maling af huset var jo egentlig også på min maj liste sidste år, men bedre sent end aldrig – der er ikke nogen,der skal komme og sige, at jeg ikke er en smule tidsoptimistisk;-)

Ud over min date med en spand maling her i weekenden så ser mine planer for den kommende måned nogenlunde således ud:

1: Brunch med to dejlige damer

2: En dejlig hyggeaften med Tinepigen

3: Skovtur med madpakker sammen med mine drenge

4: Nyde en kæresteweekend med manden i mit liv alt imens mine to små yndlings mennesker tager i sommerhus med mormor og morfar

5: Lave årets første omgang hjemmelavet koldskål og nyde den i haven

6: Plante ud i drivhuset – tomatplanterne er allerede sat på deres plads – så mangler vi agurkeplanterne, chili, peberfrugt og vores melonplanter

7: I slutningen af maj burde det være såtid i køkkenhaven:-)

8: Holde en masse fridage – og nyde foråret

9: Tage en masse billeder af mine kære

10: Så småt begynde at planlægge vores telttur til sommer

 

Med ønske om en skøn maj måned til alle:-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *