Bun cha er en virkelig lækker vietnamesisk ret med skønne smagfulde kødboller, risnudler og friske krydderurter. Kødbollerne smager fantastisk og er lækre sprøde – med en let karameliseret smag – uden at blive søde. Jeg vælger som oftest at servere syltede grøntsager til, da det efter min mening virkelig gør noget rigtig godt for retten.