Påske cupcakes

Ingen påske uden en påskekage:-) I år står den på disse skønne påske cupcakes med citron og klassisk vanilje frosting. På toppen af hver cupcake ligger der et lille hjemmelavet påskeæg med hindbær ganache i midten – opskriften på disse kan du i øvrigt finde her www.dr.dk
I dag drager vi mod Jylland for at hygge i et par dage med familie og venner og disse cupcakes bliver mit bidrag til hyggen hos mine forældre her til aften.

Påske cupcakes med citron: – ca 8 cupcakes

  • 100 g blødt smør
  • 100 g sukker
  • 1 æg
  • 1/2 tsk. bagepulver
  • 100 g. hvedemel
  • citronskal fra 1 økologisk citron
  • 2 spsk. citronsaft

Vanilje frosting:

  • 250 g. blødt smør
  • 500 g flormelis
  • En lille smule mælk så man kan justere konsistensen (ikke ret meget)
  • 2 tsk. vaniljesukker

Start med at piske smør og sukker lyst og luftigt, tilsæt æg og pisk godt i 3-4 minutter. Kom så mel, bagepulver, citronskal og citronsaft ved og pisk det hele godt sammen.
Fordel dejen i 8 muffinforme og bag dine påske cupcakes i ovnen i 15-20 minutter ved 180 grader. Lad kagerne køle helt af, inden du dekorerer med frostingen.

paaske-cupcakes, paaske, paaskeaeg,
– Påske cupcakes på stribe –

Frostingen laves ved at piske smør, vaniljesukker  og flormelis godt sammen, tilsæt en lille smule mælk så konsistensen bliver blød og til at arbejde med – endelig ikke for meget, så bliver det umuligt at forme frostingen, så det ser kønt ud. Til slut kommes et lille påskeæg på toppen og voila – fine påske cupcakes til påskens sammenkomster:-)

frosting, paaske, paaskeaeg,
– Påskeæg på toppen –

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *