Hjemmelavet hyldeblomstsaft

Vi har et hav af hyld i og omkring vores have og de blomstrer så fint lige nu. Jeg har derfor været ude med saksen og gjort et lille indhug i alle blomsterne – der er dog stadig masser af klaser på træerne, så vi kan bruge dem senere på året til hyldesaft/hyldesuppe eller hvad jeg nu lige finder på til den tid.

Herhjemme er både små og store begejstret for hyldeblomstsaft, så jeg har valgt at lave en kæmpe portion med tanken på, at man aldrig kan lave for meget hyldeblomstsaft – så nu er der både til køleskabet og til fryseren. Min opskrift på de gyldne dråber er dejlig nem og kræver ikke det store arbejde – og man kan selvfølgelig blot nedskalere opskriften, hvis man ikke har plads i fryseren eller blot skal bruge en enkelt liter eller to.

Ud over at bruge hyldeblomstsaften til saftevand (og blandet med hvidvin:-)) så har jeg planer om at lave en omgang hyldeblomst is af en lille del af saften og har selvfølgelig tænkt mig at dele den her på bloggen, når isen er, som jeg ønsker den:-)hyldeblomstsaft, hjemmelavet, opskrift, hyldeblomst, saft, drikkevarer

Hjemmelavet hyldeblomstsaft: – ca. 4-5 liter

  • 120 skærme
  • 5 citroner
  • 1 limefrugt
  • 4 l. vand
  • 85 g. citronsyre
  • 2 kg. sukker

Skyl hyldeblomsterne og skær citroner og lime i skiver. Kom det hele i en stor gryde. Kog vandet og hæld det i gryden over blomster og citrusfrugter. Kom sukkeret ved og rør til det er opløst. Citronsyre tilsættes til sidst. Og hele blandingen stilles i køleskabet i 4 døgn. Rør i gryden et par gange om dagen. Når de fire dage er gået sies saften igennem et rent klæde og kommes på rengjorte flasker, hvis du skal bruge saften inden for en overskuelig fremtid. Ellers kan saften med fordel fryses i små portioner (eventuelt i isterningebakker) og tages op efter behov:-)

hyldeblomstsaft, hjemmelavet, opskrift, hyldeblomst, saft, drikkevarer
– Lækker hjemmelavet hyldeblomstsaft – se med på bloggen i morgen –

2 thoughts on “Hjemmelavet hyldeblomstsaft

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *