Der er lidt langt imellem indlæggene for tiden – det er slet ikke min mening, men tiden er knap. I mandags blev jeg ringet op af ørelægen, der havde fået et afbud på deres operationsdag i går og spurgte om vi var interesserede i at fremrykke Adrians operation fra d 16. Som jeg skrev for nogle dage siden, så har hans hals været næsten lukket til, da hans mandler var kæmpestore. Derfor skulle han have reduceret mandlerne, så vi var naturligvis meget interesseret i at få det overstået så hurtigt som muligt. Men pludselig kom det så tæt på og nervøsiteten (hos Jimmy og jeg) var virkelig til at tage at føle på – vi anede jo på ingen måder hvad vi gik ind til, vi havde hørt en masse men at stå i det er noget helt andet. Heldigvis har alle vores bekymringer vist sig ikke at være halvt så slemme i virkeligheden som i fantasien og Adrian er allerede her på anden dagen i hopla igen:-) Han nyder tydeligvis at være hjemme og hygge hos mor og selvfølgelig også den lægeordinerede is:-) De næste dage står den på blød og ikke varm kost. Det vil sige kold pastasalat, afkølede frikadeller og smoothies i massevis:-) Adrians favorit er en jordbær smoothie med banan, mælk og vaniljesukker, men lidt variation skader jo ikke:-) Og denne gulerods smoothie faldt heldigvis i god jord hos patienten – fyldt med masser af c-vitamin og gode sager. Den fortjener at blive lavet endnu et par gange i løbet af den næste uges tid;-)
Gulerods smoothie: – 3 smoothies
- 2 gulerødder
- 125 g. frosne mango i tern
- 2 1/2 dl. frosne jordbær
- 2 spsk. sirup
- 2 1/2 dl. ananasjuice
- 2 1/2 dl. appelsinjuice
Skær gulerødderne i små stykker og kom dem i blenderen sammen med mango, jordbær, ananasjuice, appelsinjuice og sirup og blend det hele godt i nogle minutter, så det får en blød og ensartet konsistens. Serves med sugerør.
God bedring med Adrian
Tusind tak, Ragnhild:-)
God bedring med Adrian , godt at høre det går fremad med ham knus mor og far
<3 tak dejligste mor:-)