Små højdepunkter

Der sker meget for tiden. Jeg har været så heldig at blive tilbudt at prøve kræfter med en ny administrativ stilling i banken, hvilket faldt perfekt i tråd med at både min motivation og arbejdsglæde lå helt i bund – og egentlig har gjort det længe – så jeg har naturligvis takket ja:-) Da jeg meddelte banken i slutningen af august, at jeg ikke længere ønskede jobbet som bankrådgiver men i stedet ville elske en administrativ stilling, havde jeg ikke regnet med at tidshorisonten var så lang – men hey, nu er jeg endelig videre, og jeg er indtil videre virkelig glad for at komme på arbejde igen. Og selv om det giver en lidt længere transporttid, så er det det hele værd. Jeg har fået lavet en rigtig god deal, som betyder at jeg kan gå imellem kl 14 og 15 hver dag, så jeg har fortsat mulighed for at hente drengene tidligt, så hele familien er glade.

Der er meget stille herinde, hvilket til dels hænger sammen med ovenstående og bare en generel mangel på tid. Jeg har en masse gode opskrifter og indlæg i støbeskeen, men ting tager bare for lang tid lige pt. Så jeg kommer og går lidt for tiden, men jeg kan nu ikke undvære bloggerlivet helt:-)

Men dette indlæg er egentlig tiltænkt de små højdepunkter – i dag med et lille twist – nemlig en kort oversigt over mine planer for marts måned.

Marts måned er for vores vedkommende spækket med masser af dejlige gæster, fødselsdage – både Daniel og Jimmy er marts børn – Daniels fødselsdag har vi fejret over to gange med bedsteforældre, fastre, onkler, kusiner og fætre – og han har haft en fest uden lige:-) Jimmy fylder 40 på torsdag og dagen skal fejres med brunch, muligvis en tur i zoo i København og en god middag om aftenen. Udover fødselsdage er jeg inviteret til afterski party hos min tidligere kollega om et par uger og så skal vi til gymnastikopvisning med begge drenge på gulvet:-) 1. marts startede Daniel i børnehave og det er gået over alt forventning – han har jo selvfølgelig også hans bedste ven/ storebror under armen hver dag, men det er stort set gået gnidningsfrit – store dreng<3

Vi har hygget os gevaldigt de seneste uger – der har både været fejring af en tre års fødselsdag, en tur på zoologisk museum, fastelavn og meget andet godt.ninjago

Adrian som supersej ninjago<3

fastelavn

Den fik ikke en chance – tønden:-)

foraarsbebuder

Små dejlige forårsbebudere<3

foedselsdag

En tre års fødselsdag er bare kæmpe stort:-)

forspiring

Forspiringen til drivhuset er allerede i fuld gang.

mammut

En tur på zoologisk museumsoeloever

Der var masser at se på.dinosaur

Inklusiv en dinosaur:-)

zoologisk-museum

Absolut et besøg værd:-)

hoensehus

Der bygges nyt hønsehus med farfar:-)

Rigtig god aften

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *