Twister maling

Sommeren har som bekendt været på standby de sidste par uger, og vi har derfor været meget mere indenfor end vi har været i lang tid. Det har egentlig været rigtig hyggeligt, men nu må det godt vende igen, så vi kan få sommeren tilbage med korte bukser, bare tæer og hvad den ellers bringer med sig:-)

I onsdags havde vi som nævnt tidligere en fridag – det var et værre tordenvejr, så vi brugte blandt andet dagen på et lille hyggeligt kreativt projekt, som jeg har haft i støbeskeen i noget tid efterhånden. Toiletpapirsrulle maling lyder en anelse ucharmerende, så jeg har valgt at kalde det twister maling;-) En super nem, sjov og ikke mindst billig aktivitet for store og små.

Materialer til twister maling:

  • Toiletpapirsruller – en til hver farve maling
  • Paptallerkner
  • Maling i forskellige farver
  • Karton

Klip toiletpapirsrullerne i strimler – til lidt over midten. Man kan også vælge at lave forskellige størrelser, så får billederne et andet udtryk:-) Kom maling på paptallerkenerne – en farve pr tallerken – og bred det ud, så det fylder hele fladen. Udstyr hver farve med en toiletrulle. Vent med at komme rullerne i malingen indtil du skal i gang med billederne, da du ellers risikerer, at rullerne bliver bløde, hvis de står for længe i malingen.
Og så er det bare med at gå i gang med at twiste:-)

twister-maling, toiletrulle-maling, kreativ-leg, leg-boern
– Materialerne –
twister-maling, toiletrulle-maling, kreativ-leg, leg-boern
– Så er det bare med at twiste:-) –
toiletrulle-maling, kreativ-leg, maling, sjov-med-børn, toiletrulle
– Jo flere farver- jo bedre:-) –
twister-maling, toiletrulle-maling, kreativ-leg, leg-boern
– Det færdige resultat –
twister-maling, toiletrulle-maling, kreativ-leg, leg-boern
– Endnu et kunstværk:-) –

Rigtig god weekend:-)

.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *