Forårsfornemmelser

Selvom vejret ikke viser sig fra sin smukkeste side i dag, så bliver man alligevel lidt i forårsstemning, når man ser den smukke erantis, der efterhånden titter frem alle steder – en rigtig forårsbebuder.

Jeg kan mærke, at det kribler i fingrene for at komme igang med alle vores udendørsprojekter, men jeg prøver at styre trangen lidt endnu.

Da vi bor på et landsted, har vi lidt mere plads end de fleste har i deres have, mere præcis har vi tre hektar, hvilket svarer til ca. 15.000 kvm. og de kvadratmeter har vi tænkt os at begynde at udnytte, ihvertfald en del af dem.

Vi har rigtig mange planer for haven i år, blandt andet skal vi have etableret en dejlig stor legeplads, hvor der er god plads til at udfolde sig. Vi har allerede gyngestativ, legetårn, trampolin, sandkasse og gummimåtter, men vi mangler et hyggeligt legehus. Mere om det i et senere indlæg.

Derudover skal vi have kalket en del af huset, vi skal have etableret en hyggelig terasse (i den forbindelse skal vi have flyttet drivhuset), jeg har planer om at male vores havestue – både indvendig og udvendig og vi skal have plantet nye planter i vores stenbed foran huset. Der kommer sikkert flere ting på listen jo tættere vi kommer på udesæsonen.

Det bliver et godt og produktivt år:-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *