Cosmopolitans er en efterhånden lidt glemt cocktail – måske fordi den var så hypet i årene omkring sex and the citys tid, at man måske fik nok af den for en stund. Men det er egentlig synd, for den holder stadig:-)
Vi havde besøg af min veninde og hendes dejlige familie i går, og det var den perfekte anledning til at indføre en ny tradition herhjemme -nemlig cocktailhour:-) Det er alt for sjældent, at vi nyder en god cocktail, faktisk sker det nærmest aldrig. Vi er gode til at drikke et godt glas vin i weekenden, men drinks gør vi ikke rigtig noget i. Men det skal der laves om på, for det smager jo fantastisk og er noget så festlig at se på.
Cosmopolitans: – 4 store cocktails
- 24 cl. vodka
- 12 cl. tranebærjuice
- 6 cl. Cointreau
- Saften fra 4 limefrugter
Sørg for at både vodka, tranebærjuice og cointreau er godt kolde. Start med at presse limesaften og kom alle fire ingredienser i en shaker sammen med nogle isterninger. Ryst det godt og hæld dine cocktails på fine glas og pynt dem eventuelt med en limeskive. Serveres straks -men pas på – de er pænt stærke og stiger hurtigt til hovedet:-)