Én dag er gået og jeg længes allerede efter ferie igen:-D Og selvom jeg skrev, at det var skønt med ro til ørerne i går (hvilket det nu fortsat er;-)), så stor savner jeg min lille familie og tid til fordybelse og hygge.. Sådan er det efter hver ferie – man skal lige op i gear igen efter tre ugers fri.. Men om fem ugers tid så holder vi et par dages fri igen og der tænker jeg, at vi, endnu en gang, skal ud og sove under åben himmel – hvis vejret er med os. Billedet i toppen er fra vores sheltertur først i sommerferien og den smukke solnedgang fandt vi i Havnebyen ved Sjællands Odde – som for øvrigt er en stor anbefaling værdig – med en virkelig skøn udsigt over vandet.
Men næste ferie er først i starten af september og nu skal det handle om vores planer for august:-) Jeg glæder mig især til:
1: En tur i zoologisk have i København – det er med at få brugt årskortene:-)
2: Hygge hos gode venner
3: En skovtur med mine tre stjerne mennesker
4: Årets sidste tur på bakken inden de lukker for denne sæson
5: Høste endnu flere grøntsager fra køkkenhaven og drivhuset – vi har agurker, gulerødder, kartofler og rødbeder i hobetal og snart følger de andre lækre sager trop – det er nu en dejlig tid:-)
6: Tage en aften ud af kalenderen bare til mig – med en masse gode blade, fodbad og et lille mini spa herhjemme – det er alt for sjældent, at det sker:-)
7: Jeg har en masse små hygge projekter i haven, som jeg glæder mig til at komme i gang med og færdiggøre
8: En tur i badeland med mine tre vandhunde
9: Plukke en masse smukke solsikker i haven og lave fine sommerbuketter – hele vores køkkenhave er igen i år omkranset af et hav af store og flotte eksemplarer – så det skader ikke at tage 5-10 (eller flere) stykker ind i huset for at sprede lidt solskin:-)
10: Impulsive udflugter – som passer både til humør og ikke mindst vejret:-)
Med ønske om en dejlig (og forhåbentlig varm og solrig) august til alle:-)