Daim muffins forklædt som eddercupcakes

daim-muffins, halloween-cupcakes, edderkoppe-cupcakes, sukkeroejne
Lækre og svampede daim muffins - her forklædt som eddercupcakes - klar til halloween og til sjov og ballade. Et sikkert hit hos store og særdeleshed små.
Forberedelse20 min
Tilberedning20 min
Samlet tid40 min
Ret: Kage
Keyword: børnevenlig, Halloween, halloweenkager
Antal: 10 stk

Ingredienser

Daim muffins

  • 50 g Smør
  • 2 tsk Bagepulver
  • 2 tsk Vaniljesukker
  • 110 g Sukker
  • 290 g Hvedemel
  • 1 dl Mælk
  • 1 Æg
  • 2 Dobbelt daim ca 110 g

Topping

  • 70 g Flormelis
  • 1 spsk Kakaopulver
  • 1-2 spsk Mælk
  • Brunt krymmel
  • Lakridshjul jeg brugte dem fra Haribo
  • Sukkerøjne Jeg købte mine hos Panduro Hobby

Sådan gør du

Daim muffins

  • Smelt smørret i en lille gryde.
  • I en skål blandes hvedemel, sukker, bagepulver og vaniljesukker
  • Kom smør og mælk ved og pisk godt.
  • Tilsæt ægget og pisk igen til dejen har en ensartet konsistens.
  • Hak Daimchokoladen groft og vend det i dejen
  • Hæld dejen i muffinforme
  • Bages i ovnen ved 180 grader i 15-20 minutter alt efter ovn. Kagerne køles helt ned inden de pyntes.

Topping

  • Flormelis og kakaopulver blandes sammen i en skål og mælken tilsættes lidt ad gangen, så man sikrer sig, at glasuren ikke bliver for tynd.
  • Dyp toppen af hver muffin i glasuren og herefter i en skål med krymmel.
  • Klip lakridshjulene i passende stykker til edderkoppernes ben - otte stk pr muffin.
  • Kom to sukkerøjne på hver muffin. Og så er de ellers klar til fest og (u)hygge.