Hindbær cheesecake med saltkaramel og knuste digestives
Virkelig lækker, smuk og fuldstændig uimodståelig dessert
Forberedelse45 min
Tilberedning15 min
Samlet tid1 t
Ret: Dessert
Køkken: dansk
Keyword: dessert, gæstemad
Antal: 4 Personer
Hindbær cheesecake
- 400 g Philadelphiaost ikke light
- 80 g Flormelis
- 2 1/2 tsk Vaniljesukker
- 150 g Hindbær
- 4 spsk Sukker
- 2 1/2 dl Piskefløde
Saltkaramel
- 1 1/2 dl Piskefløde
- 180 g Sukker
- 40 g Smør
- 1 tsk Flagesalt
Derudover
- 200 g Digestive kiks
- Hindbær
- Evt. sukkerkugler
Hindbær cheesecake
Varm hindbær og sukker op i en lille gryde og lad det småkoge i 5 minutters tid.
Si det igennem en sigte og stil siruppen på køl. Det skal køles helt ned inden brug. Frugtkødet der er tilbage efter, det er siet, kan med fordel bruge på havregrød, skyr eller andet godt.
Pisk philadelphiaost og flormelis sammen med en elpisker
Kom det afkølede hindbær pure i ostemassen og pisk det godt igen (gerne 5 minutters tid) så det blive en tyk ensartet masse.
Til slut hældes fløden i lidt ad gangen, og massen piskes godt igennem, så det får en tyk og cremet konsistens.
Lad ostecremen stå på køl, imens saltkaramellen laves
Saltkaramel
Fløde varmes op i en lille gryde og stilles til side
Sukkeret smeltes i en lille gryde.
Tilsæt fløden i den smeltede sukker under konstant piskning
Tilsæt smeltet smør og flagesalt - og pisk fortsat
Kom saltkaramellen i en skål og stil det på køl således at det tykner - det skal dog ikke stå så længe at det bliver stift.
Samling af desserten
Digestive kiksene blendes fint og en stor skefuld kommes i bunden af dessertglassene
Kom herefter et lag saltkaramel ovenpå kiksekrummerne og derefter et lag hindbærcheesecake og gentag processen en enkelt gang mere. Karamellen kan være lidt svær at smøre ud.
Lad desserten stå på køl indtil servering
Pynt dine hindbær cheesecakes med friske hindbær lige inden servering