Skær kyllingebrysterne i små stykker og gennemsteg dem på en pande tilsat løgpulver, hvidløgspulver og all-round krydderi - smag til med salt og peber.
Skær tomaterne i små stykker og hæld væden fra majsene.
Bland mozzarellaosten og cheddarosten.
Del både osteblandingen og fyldet i fire lige store portioner.
Læg en tortillas på en pande og kom halvdelen af en portion ost herpå, herefter kommes en portion fyld på og til slut toppes med den anden halvdel af oste portionen.
Læg nu en tortillas på som låg og steg quesadillaen på den ene side i et par minutter eller tre - pres gerne lidt ned med paletkniven. Vend quesadillaen og steg den på den anden side ligeledes i et par minutter.
Hver quesadillas skæres ud i fire lige store trekanter og serveres straks herefter - gerne med en grøn salat, tomatsalat, tomatsalsa eller noget lignende.