Steak salat

Tiden har været knap i denne uge. Jeg har haft lange dage på arbejde, og har været helt flad om aftenen. I dag har jeg en virkelig tiltrængt fridag. Begge drengene er afleveret sent i vuggestue og børnehave og får en kort dag derovre. I mellemtiden skal jeg have styr på huset og lave god mad til i aften, hvor vi får besøg af nogle gode venner.

flanksteak, steak-salat, tomat, agurk, peberfrugt, jacobsen-oel
– Lækker og let salat –

Maden i forgangne uge har været let at gå til og hurtigt at lave, men bare fordi at man ikke har flere timer til at stå i køkkenet, så kan maden sagtens blive en rigtig lækker fornøjelse alligevel:-) For et par aftener siden lavede vi denne lækre steak salat med masser af grøntsager og et drys peanuts. Den mættede helt perfekt og smagte så dejligt.

Opskriften er til 2 voksne og 2 sultne børn:-)

Steak salat:

  • 500 g. flanksteak
  • Salat – vi brugte iceberg
  • 3-4 gulerødder
  • 3 store tomater
  • 1 rødløg
  • 2 håndfulde edamamebønner fra frost, der er bælget
  • 1/2 agurk
  • 1/2 glas soltørrede tomater
  • 1/4 pose peanut
  • Et par stængler bladselleri
flanksteak, steak-salat, tomat, agurk, peberfrugt
– Steak salat –

Steg flanksteaken på panden i ca. 6-8 minutter på hver side, alt efter størrelse og tykkelse – vores var marineret i barbecuemarinade, men man kan bruge lige de krydderier, der falder i ens smag og hvad køkkenskabet ellers byder på:-) Ellers skal alle grøntsagerne blot skæres og så er salaten klar til at blive spist – gerne med et godt brød til, prøv for eksempel disse lækre og luftige flutes

.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *